Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskere og Nordmænd
85
han dog, uden for det Br e m is k e Ærke-Stifts Grændser, alt for
liden Opsigt, til at vi her kan dvæle ved hans mange Slag med
Norges Konger, der desuden var omtrent ligesaa mange Ne
derlag, og det maa da være nok sagt om ham som Konge i
Danmark, at det var kun ved at overleve baade Magnus
den Gode og Harald Haardraade, han blev fast i Sadelen,
og kunde ved sin Død (1076) efterlade Riget til sine mangfol
dige Sønner, blandt hvilke dog kun Hellig-Knud og Erik
Eiegod blev navnkundige. Selv hans uopløselige Venskab
med sin skarpe Tugte-Mester, Biskop Vilhelm i Roskilde,
kan her kun berøres, fordi denne Vilhelm Engelskmand,
som bygde Roskilde Dom-Kirke, selv er en Hæders-Mand i
Danmarks Historie, som indskiærper os, at den Danske Kirke,
og dermed hele Dannelsen, havde Angel-Sachserne og
Knud den Store usigelig meget at takke.
Sven Æstridsens Norske Avinds-Mand [Medbeiler], Harald
Haardraade, har derimod i dyre Domme kiøbt sig en egen
Navnkundighed i Verdens-Historien, som det var Synd at mis
unde, end sige 1 berøve ham, og han var i alle Maader, som den
første navnkundige »Væring«, en saare mærkværdig Mand.
Denne Harald var en Søn af Sigurd Syr paa Ringe-Rige,
og Halv-Broder til Hellig-Olav, med hvem han som en fem
ten Aars Knøs og tidligmoden Skjald gik kvædende i Kreds paa
Stiklestad, og lagdes i Dvale paa Val-Pladsen, men blev for
bundet, kom sig og søgde sin Lykke først i Holmgaard og
derpaa «langt af Leed« i Maglegaard, hvor Zoe, den sidste
Levning af det Makedoniske Huus, dengang valgde og vra
gede Keisere, som Kvinder Stads. Harald med sit Følge blev
strax optaget mellem Væringerne (Forbunds-Tropperne o:
Fæderati [wedbroders]) og skal, efter hans eget oglslændernes
Sigende, have udmærket sig ganske overordenlig i Serkland
(Afrika) og paa Siki løe (Sicilien)*), hvorom Byzantinerne
dog intet melde, men tilskrive Georg Maniakes, som Over-
General, det Hele. Da imidlertid Adam af Bremen ogsaa bru
ger stærke Udtryk om Haralds Bedrifter i den Græske Kei
sers Tjeneste**), og det er vist, han var livas, hvor han kom,
kan Byzantinernes Taushed saameget mindre vække Tvivl,
som Ke dren, der ved denne Tid ganske rigtig nævner Væri n-
*) Harald Haardraades Saga i Heimskringle K. I—lo.
**) Adams Kirke-Historie 111. 13.
1 ff. og 2. Udg. tilføjer: »at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
