Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
111
hvor han fik det fra, som at spørge, hvi de see høit, som fødes
mellem Fjelde! Vel var han lidt i Slægt med den barnløse Kong
Edvard, men det var Saamange, og vel besøgde han ham en
gang og saae hans Herlighed (omt. 1048), men dengang, siger
In gul f udtrykkelig, som just ved den Leilighed kom i Hertu
gens Tjeneste, var der hverken Tanke eller Tale om Arve-Gan
gen*). Lovtaleren forsikkrer jo rigtig nok, at Kong Edvard
høitidelig havde udnævnt Vilhelm til sin Efter-Mand, og givet
ham baade en Søn og en Broder-Søn af Godvin Jarl til Gids
ler for det, saa det var kun til ydermere Bekræftelse, Harald,
efter sit eget Sigende, blev sendt over til ham og tilsvor ham
Huldskab og Troskab**); men havde en saa høitidelig Udnæv
nelse virkelig fundet Sted, da hverken kunde Sachse-
Krøniken eller vilde Ingulf saa aldeles fortiet det. Det har
da udentvivl især været paa «sin Samvittighede, Vilhelm
kunde føle, at Edvard, som helst talde Fransk og elskede
Normannerne, langt hellere undte ham Kronen end en af
Godvins Sønner, som nødte ham til at giøre baade Ærke-Biskop
Robert og alle de andre Franskmænd, han havde trukket over
Kanalen, fredløse ; men dog er det ogsaa meget troeligt, at Ærk e-
Bispen, da han maatte smøre Hæle, har, som Ingulf melder,
i al Hemmelighed betroet Vilhelm, at det var ligesaavel Ed
vards som hans [eget] Ønske, at England maatte faae en
Normannisk Konge, der ikke var bange for Godvins Søn
ner***). Fortællingen om Haralds Giæste-Rolle i Normandiet
og Troskabs-Eed til Vilhelm har vel ogsaa noget Æventyrligt
ved sig, men det har Middel-Alderen i det Hele, og da, paa
Sachse-Krøniken nær, som tier, alle vore Hjemmels-Mænd
fra Ingulf til Snorre Sturlesen, stemme overeens i Hoved-
Sagen, maae vi ansee den for afgjort. Vilhelm af Malms
bury, som baade siger og viser, [at] han, deels for Slægtskabs
Skyld og deels for «Gunst og Gaves er Normannerne tro,
giver udentvivl den bedste Beskeed om Sagen, i det han melder,
at Harald efter Nogles Sigende reiste i Kongens Ærende, men
at andre velunderrettede Personer forsikkre, han foretog sig
slet ingen Reise, men var kun fra sin Lystgaard Bosham (i
Sussex) tåget ud at fiske og dreves da af Stormen over paa den
Franske Kyst, hvor Man behandlede skibbrudne Folk som
gode Priser, og faldt saa i Hænderne paa Grev Guido afAbbe
*)Crowlands Beskrivelse af Ingulf (hos Savile) S. 898.
**) Vilhelm af Poitiers (hos Duchesne) S. 191. 200.
***) Sachse-Krøniken under A. 1052. Ingulf (hos Savile) S. 900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
