Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Normanner og Islændere
128
det og see over til Sicilien, uden at faae Lyst til den deilige
Øe, det vilde vi slutte af os selv, om end ikke deres gode Ven
Galfred, med en besynderlig Aabenhjertighed, idelig havde
indskærpet os, at de var umaadelig jor dg ierr i ge, saa, hvad
det end skulde koste, vilde de have Alt hvad de saae. Da Sici
lien nu desuden var i de Vantroes Hænder, tænkde Nor
mannerne naturligviis, de kunde slaae to Fluer med eet
Smæk, og sørge baade for deres timelige og evige Vel ved at be
mægtige sig den [Øen], og deri styrkede Paverne dem af alle
Kræfter, thi Nikolai den Anden forlenede dem forud med
Sicilien, og da Grev Roger, efter Seieren ved Ceramo (1063),
sendte Alexander den Anden fire Kameler, fik han til Gien
giæld ikke blot et [ind-]viet Banner, men Synds-Forladelse og
apostolisk Velsignelse til hele sit Mandskab *).
Herimod kunde nu vel være Adskilligt at indvende, men som
ikke vedkommer os. Sicilien havde Muselmændene kiøbt
for Staal og var altsaa pligtige til at sælge for Betaling i lige
Mynt, og da Byzantinerne ikke kunde udrede, hvad Indløs
ningen skulde koste, maa hele Christenheden takke Nor
mannerne, som gjorde Udlæget, istedenfor at knurre over, at
de selv fandt deres Regning derved; thi de rene, uegennyt
tige Bevæggrunde til Krig og Orlog fattedes jo ikke mindre i
det Nittende end i det Ellevte Aarhundrede, saa Forskiellen
var kun, at Normannerne dog ogsaa gjorde lidt for Guds
ogChristenhedens Skyld, hvad i alt Fald røber en høiere
Anskuelse [Begavelse] og kaster en varigere Glands paa Bedrif
ten, end vort Aarhundredes Kæmper endnu kan berømmes for
eller rose sig af.
For at imidlertid Tankred- Sønnerne kunde faae en god
Anledning til hvad de, under alle Omstændigheder, havde be
sluttet at vove, kom Emiren fra Palermo, ret som han var
kaldet, og anraabde deres Bistand mod en Oprører, [som] han
var fordrevet af, og Messina blev Normannens, ligesom
Romerens, første Besiddelse paa Øen. Med Resten gik det
imidlertid saaledes i Lang-Drag, at først tred ive Aar senere,
da Vis kard [Robert] var død og borte, lykkedes det Roger
(1090), som hele Øens Herre, at holde sit Indtog i Siracusa**).
Naar vi nu huske, der fordum var dobbelt saalænge mellem
Messinas Besættelse af Romerne og Marcels Indtog i
Syra kus, bør dette vel ikke synderlig undre os; men da Nor
*) Cassino-Krøniken 111. 15. Galfreds Sicilianske Krønike 11. 1. 21. 28.
**) Galfreds Sicilianske Krønike IV. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
