Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
149
deres Faders Huus, og reise til Magi ega ard, hvor Prindsesse
Anna med et naadigt Nik forsikkrer, de har Ret, nåar de
kalde alle Korsfarerne enten nedrige Hyklere eller Daarekiste-
Lemmer*).
Dette naadige Nik af Prindsessen i Byzants, der[som], hav
de Kors-Farerne ikke været, let kunde tabt baade Næse og
Mund iblandt Tyrkerne, er imidlertid dog neppe Reisen værd,
og den store Overeens-Stemmelse afProtestanternes Tanke-
Gang i det Attende med Byzantinernes i det Tolvte Aar
hundrede [er] neppe et af de Varsler for deres Frem-Tid, paa
hvis Bekræftelse det er Umagen værdt at arbeide, og kunde en
Historie-Skriver, der langt heller deler Kæmpernes Følelse, som
øvede, end Dværgenes, som giennemheglede Bedriften, ei finde
velvillige Læsere, maatte han dog langt heller skrive for de
Døde end tækkes de Levende. At skrive for de Døde er imid
lertid dog kun en daarlig Trøst, med mindre Man til dem ogsaa
regner de »Ufødte«, og det maatte ret egenlig gaae til med
Hexeri, om der ikke engang i Norden skulde findes aabne
Øren for Ridder-Tidens Efter-Mæle, altsaa mangt et Øie blinke,
der kan og skal aabnes ei mindre for Middel-Alderens end
for Old-Tidens Stor-Værk, som er Vilkaaret for, at Ny aar s-
Tiden kan ogsaa faae Sit, som fattes endnu, og forberedes dog
aabenbar ligesaalidt ved at giennemhegle, som ved at efterabe
de Gamle !
Et Opraab til Kors-Tog i vore Dage vilde nemlig, som Ny-
Grækerne fik at finde, klinge ligesaa latterlig, som Fortsæt
telsen af Penne-Feiderne med Pavedom og Middel-Alder
vil synes vore Efterkommere, saa Sagen er kun, at vi lære at
betragte Kors-Togene i deres Tid som et beundringsværdigt
Stor-Værk, hvorved Middel-Alderen og den ny Christen
hed hævdede deres Selv-Stændighed, traadte i levende
Vexel-Virkning med den gamle Tanke-Verden og udviklede
den Ny, hvori vi nu leve, og hvis »Pinagtighed«, stor nok for
Resten, dog ingen Sammenligning taaler med dens altomfat
tende Ypperlighed. Det er altsaa egenlig slet ikke for de Dø
des, men for de Levendes Skyld: til vort eget og Efter-Siæg
tens Bedste, vi skal lære at lade baade Munke-Bur og Ridder-
Tid, baade Kirke-Magt og Kors-Tog, vederfares Ret, og det
ingenlunde den strænge Ret, som er hele Verdens Under
gang (de Latinske Juristers: fiat justitia, pereat mundus), men
*) Annas Alexiade S. 285. 87—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
