Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
166
lade sig styre og lede a f den Apostoliske. En saadan Pille
kunde nemlig være haard nok at fordøie for en langt besked
nere Konge end Vilhelm, om den end havde været forgyldt,
men her er den splitternøgen, thi Ovenstaaende er ikke en Be
mærkning i Forbigaaende, men hele Brevets Indhold. Baade
Vilhelm og Lanfrank var imidlertid meget for kloge og
koldsindige til, for en saadan Overilelses Skyld, at slaae sig til
den ægte Paves Fiender, saa da Kongen i Tydskland, efterat
have fældet sin Medbeiler, Rudolf afSchwaben, vilde have
sin selvgiorte Pave Clemens erkiendt i England, fik hans
Gesandt, som, ventelig fra Fra nkr iq af, følde sig for hos Lan
frank, et meget koldt og spidst Svar, hvoraf Meningen var, at,
uagtet Man paa Øen endnu ikke havde tåget Parti, var det dog
bedst, han blev borte, da Man hverken gad høre [hørt] Gregor
nedrevet eller Clemens ophøiet*).
Dog, sine Engelske Venner, som bestandig havde spiist
ham af, om ikke med Snak, saa dog med «nogle Pund«, kunde
Gregor i sin Kamp om Verdens-Riget aldrig gjort mindste
Regning paa, saa det var den anden Norman, Robert Vi
skard, det gjaldt om, og at han omsider gjorde Gavn, veed vi,
men saavel af Gregors Lyk-Ønskning til ham efter hans be
rømte Seier over Keiser Alex, ved Durazzo, som især af to
Breve til deres fælles Ven, Abbed Desider i Monte Cassino,
erfare vi, at han dog ikke blot prøvede Gregors Taalmodig
hed, men skal have været nær ved at indgaae etSvogerskab
med Kong Henrik, der, for menneskelige Øine, maatte styrtet
Gregor og bragt Kirke-Riget i yderste Forvirring**).
Nu havde nemlig Henrik besluttet at drive Alt til det Yder
ste, rykkede mod Rom (1081), tog den Leoninske Forstad,
hvor Peders-Kirken var, med stormende Haand, og lod der
Biskop Vi[g]bertafßavenna indvie til Pave, under Navn af
Clemens den Tredie, medens Gregor maatte indslutte sig i
Fæstningen St. Angelo og hele tre Aar vente paa Undsætning.
Det maa vel synes underligt, at Henrik undte sin Fiende saa
lang en Frist, men deels faldt hans Tydskere som Fluer, nåar
han vilde fortsætte Beleiringen om Sommeren, og deels brag
de > Keise r -Kronen «, som han gierne vilde havt af den rette
Haand, ham til, saalænge der var mindste Haab, at underhandle
med Romerne. Da Gregor imidlertid ikke var at overtale
*) Barons Aarbøger A. 1080.
**) Gregors Breve IX. 4. 11. 17. hos Hardouin VI. 1481. 87. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
