Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
184
siden ligedan med Nord-Afrika ogÆgypten, medens Buji
derne udbredte sig fra det Caspiske Hav over Persien, be
herskede Bagdad og levnede kun Cali p hen den tomme Titel,
og, saalænge det behagede hans Herre (Stor-Emiren), et fedt
Leve-Brød! Dette skedte i det Tiende Aarhundrede, om end
ikke til stor Fordeel, saa dog til megen Lettelse for Byzan
tinerne, som derfor under det Makedoniske Huus syndes
at forsvare sig tappert og fatte Haab om Fornyelsen af bedre
Dage; thi ikke blot indtog de under Nikifer (Nikiphoros Pho
kas), som vi kiende af den Sachsiske Historie, Kypern,
Edessa, og, ved natlig Overrumpling (969), Syriens Hoved
stad Antiochien*), men de beholdt dem ogsaa. De eneste
Muselmanske Fiender, som endnu giorde dem Bryderi, var
Fatimiderne, som havde oprettet et eget Chalifat i Ægyp
ten, indtog Sicilien og var imellem nær ved at beherske Ha
vet; men nu, da Normannerne havde tåget Sicilien, var det
omtrent forbi med Fatimiderne, og de havde aldrig været
Noget i Sammenligning med Seld sch uk er ne, som dagedes
først i Midten af det Ellevte Aarhundrede og rykkede blot i
een Menneske-Alder Konstantinopel saa nær, at hvem der
havde Vinduer til Stranden, turde knap see ud ad dem, saaledes
mylrede det af Tyrker paa Kysten derovre**).
Allerede Togr ul , som kom fra det yderste Mørke og indtog
Persien og Bagdad, lærde nemlig Byzantinerne at kiende,
og hans Eftermand, Alp Ar sl an (den store Løve), traadte
allerede bogstavelig Keiseren paa Nakken, skiøndt det netop,
efter Byzantinernes Sigende, ved en besynderlig Undtagelse,
var en stor Helt. Denne «Rom an- Helt*, som Man, uden at
mene noget Ondt dermed, nødvendig maa kalde ham, hedd
Romanos Diogenes, og 1 prøvede, i den forvirrede Tid mel
lem Arsaciderne (det Makedoniske Huus) og Comnen erne,
selv at svinge sig paa Thronen, men hans Forsøg blev kvalt i
Fødselen, og han blev kun ført ind i Palladset for at høre sin
Dom. Hans Skæbne laae nu i Keiserinde Eudokias Haand,
som af sin Gemal (en Ducas) var udnævnt til Rigs-Forstander
ske i Børnenes umyndige Aar, imod den Forskrivning ei at
gifte sig, men for hendes Øine fandt den smukke, drabelige
Krigs-Mand saa stor Naade, at hun ikke blot tilgav ham hans
*) Zonaras XVI. 25—26.
**) Annas Alexiade S. 95.
1 2. Udg. ». . . ham, Romanos Diogenes, prøvede*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
