Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
203
i hvert et Bryst, Alle svømmede i Taarer og tilbad i Støvet
ham der sidder ved Guds høire Haand og skal igien komme at
dømme Levende og Døde*), og det kan i det Mindste vi, der,
skiøndt Vingerne er stækkede, dog endnu har lidt af Fugle-
Arten, godt forstaae; thi selv om vi kunde flyve til den Ud
sigt, vilde Hjertet banke underlig og Øinene knap blive tørre,
og havde vi gjort Reisen i Selskab med de Hundrede-Tusin
der, som sank underveis, da vilde endnu Ingen kunne beskrive
de forunderlig blandede, vemodig-glade Følelser, hvormed de
faa Overblevne maatte staae ved Maalet.
Det var i Skiær-Sommer (1099), Hertugerne af Lothringen
og Normandiet, Greverne af Flandern og Provence, og
Tankred, der nok vilde følge Boemund, men ei nåar 1 han
svigtede Kors-Banneret, leirede sig paa «Zion og Olie-Bjer
ge t«, og skiøndt de næste fem Ug er kun maae synes os som
fem Dage for dem, der havde overlevet de syv Maaneder for
Antiochien og de endnu langt frygteligere tre Uger midt i
den, saa er dog ogsaa for os den «nærværende* Tids Pinagtig
hed altid den største, saa det var intet Under, de havde nær
tabt Taalmodigheden, da de prøvedes haardt, saavel med Hun
ger og Tørst, som med Mangel paa Tømmer til Krigs-Red
skaber. Vel prøvede de «Tolv Tusinde*, hvortil den utallige
Hær var indsvundet, strax, efter Eremitens Raad paa Olie-
Bjerget, at løbe Storm, og Muren var alt besteget, men da
tvivlede de, sloges tilbage, og havde nær opgivet det Hele, da
en ordenlig Beleiring syndes umuelig, hvor der, blandt Andet,
kun var een Kilde i Nærheden, hvis Vand ei engang hver Dag
var drikkeligt, saa Mange vilde heller nøies med at have
»seet« Jerusalem. Da imidlertid den lille Flaade naaede
Havnen ved Jaffa, og fristede Mange til at tænke paa Hjem-
Reisen, blev den til Lykke indspærret af en Ægyptisk, saa
Mandskabet fandt det bedst at gaae i Land med hvad de
kunde føre, og stødte til Kors-Hæren, som herved ikke blot fik
et godt Vink om at holde ud, men ogsaa endeel raske Tøm
mer-Mænd til at bygge Taarne, der kunde maale sig med
Muren. Førend Man ret lagde Haand paa Værket, beredte
Man sig dog, efter en alvorlig Formaning af Præsterne (i Grun
den af Biskop Ædmers Skygge), ved i et høitideligt Optog,
med flyvende Faner og klingende Spil, barfodet at gaae Staden
*) Robert Munk hos Bongars S. 74.
1 2. Udg. »der ikke vilde følge 8., naar«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
