Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
Muselmænd, der faldt for syvhundrede Aar siden, men de
Chri stne ved Siden ad os, som Man plager og piner Sjælen ud
af Livet paa. Kun alt for mange Taarer har vi fældt paa »Skue-
P1ads en« over ingen Ting, og kun alt for ivrig har vi fors kre
vet Dyder og sværtet Laster med Blæk til ingen Nytte, saa
det er paa den høie Tid, vi lade Skuespillet fare, slaae en Streg
over alle Papirs-Dyderne og vise Efter-Slægten, med Noget,
den nødes til at nævne og studse ved, hvormeget bedre vi, end
Middel-Alderens Riddere, har lært at øve Daad som duer og ret
forbinde «Dyd og Ære«, saa vi selv i Fienden ære Mennesket
og aldrig over Kampen glemme Kiærligheden. Jo bedre det
imidlertid lykkes, des billigere vil vi sikkert blive mod Fortidens
ædle Kæmper, i det vi lære, det er ikke nær saa let at være dy
dig som at moralisere, og langt vanskeligere at synes god, nåar
Man virkelig giør sit Bedste, end nåar Man sidder med
Hænderne i Skiødet eller staaer dog blot til Tidsfordriv og prik
ker med en Pen! Og hvad nu i Særdeleshed »Blod-Bad« [for
en god Sag] angaaer, da skal vi lægge vel Mærke til, at det
smukke Kiøn, der unægtelig fælder baade de fleste og de op
rigtigste Taarer over dem, holder dog sædvanlig mest af Me
sterne for dem, nåar det kun ikke er gaaet ud over deres nær
meste Slægt og Venner ; thi det lærer os, at, hvad enten det er
ret eller galt i Grunden, falder det Menneske- Hjertet na
turligt gierne at kiøbe sine Venner Seier og Ære med Fien
dernes Blod, i hvor store Strømme det end maa flyde, saa
nåar vi paa Kors-Toget klamres med Ridderne om Tyrke-
Blod, da er vi enten Tyrker i Grunden, eller det er et paa
taget Væsen, som Ridderne vel saae i Byz ants, men med Rette
forsmaaede. Blods-Udgydelsen, siger Skriften, begyndte
med et Broder-Mord, saa den er nem at laste, og Han, paa
hvem de Christne troe, udøste kun «sit eget Blod« med Bøn
for sine Fiender, saa det er soleklart, hvad der i den Henseende
er christeligt; men Folke-Livet i Verden har altid ligget
og ligger bestandig i Kamp med sine dødelige Fiender, og
Mildhed mod dem i den aabne Feide er, ligesom Mildheden
mod «Røvere og Mordere* i Retter-Gangen, saa langt fra at være
en Dyd, at den, som vi see i By z ants, meget mere er et Fo
ster af Slaphed og Feighed og en dødelig Synd mod det »Bor
gerligeSelskab*, der kun blomstrer paa sine Fienders Grav.
Hvor Man ikke bryder sig om det, og har hverken Tro eller
Fæderne-Land, men kun personlige Begiærligheder, Man
til enhver Priis vil følge saa længe og skaffe saamange «Sla
Grundtvigs udv. Skrifter. VII. „05 **
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
