Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
247
Neppe var Raimund kommet hjem til Tripolis, før han
overiledes af den Død, han ved Tiberias, eller efter Boha
din, ved Lands-Byen Hittin (Hutti), første Gang i sit Livflyg
tede for, og det vilde da snart været aldeles ude med Fran
kerne i Palæstina, hvis der ikke var traadt nye Riddere i
Skranken, men de kunde heller ikke let udeblive, saalænge
Moder-Landet, den Vestlige Christenhed, endnu vrimlede af
dem; thi var end Begeistringen [Luevarmen] for det hellige Land
og de Vantroes Ødelæggelse lunknet [kølnet], saa maatte dog
Grav-Rigets pludselige Fald og S a 1 a d i n s Pral nødvendigbringe
meget Kæmpe-Blod i Kaag, saa det gjaldt kun om, at Moder-
Landet ei blev aldeles afskaaret fra Kolonien, hvad omtrent
vilde været Tilfældet, hvis det havde lykkedes Saladin at ind
tage Ty rus, som han endnu samme Aar (1187) i Jule-Maa
neden for Alvor prøvede paa.
Ty r us, som endnu under Kors-Togene var en stor Handels
stad og stærk Fæstning, havde trodset Baldvin den Førstes
seierrige Vaaben og blev i den Andens Tid (1124) kun ved
Venetianernes kraftige Understøttelse og efter fire Maane
ders Beleiring indtaget ; men under Forfippelsen efter Slaget ved
Tiberias vilde den dog sikkert deelt Skæbne med Åkre og
Askalon, hvis den ikke i Mark-Grev Conrad fra Montfer
rat havde faaet en udmærket djærv og krigsvant Høvding.
Conrad, som regnede sig i Slægt med den gamle Vi 11 eki nd,
nedstammede i alt Fald fra en Sachsisk Adels-Mand, som
Otto den Store, da han vandt den Lombardiske Krone,
forlenede med Montferrat, og hans Fader blev fanget ved
Tiberias, men selv havde han lagt Veien om ad Konstanti
nopel, og der enstund kæmpet mandelig for en kvindagtig Kei
ser, saa han kom først paa Høiden af Åkre, da den alt var faldet
i Saladins Haand. Nær var det gaaet ham, som det gik ad
skillige Pillegrimme, der trøstig løb ind i den fiendtlige Havn,
men han fik dog til Lykke endnu tidsnok Syn paa de Tyrki
ske Faner og dreiede af til Ty r us, hvor han fandt Alt i yderste
Forvirring, men bragde snart Tingene i Orden, saa Saladin
fandt Folk oppe, da han kom. Sultanen blev vel liggende for
Byen en Maaneds-Tid og gjorde sit Bedste, men da Mark-Greven
ikke blot slog hans Flaade, men lukkede Portene op mens han
stormede, da blev Saladin saa ærgerlig, at han brændte sine
Redskaber og ophævede Beleiringen*). Dermed opgav han imid
*) Bohadin ved Schultens S. 72. 75. Gal fred Vinsauf hos Gale 11. 252—54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
