Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
248
lertid ikke Haabet, thi Bohadin fortæller, at da han i det ny
Aar reed med ham fra Askalon til Åkre, og tænkde med For
færdelse paa det vilde, oprørte Hav, han her første Gang i sit
Liv havde for Øine, da overraskede Saladin ham med de Ord:
jeg har endnu ikke fortalt dig, hvad jeg har isinde, nåar jeg faaer
hele Sø-Kysten undertvunget, thi saa vil jeg skrive mit Te
stamente, dele mine Lande og hjemsøge Øerne i Havet, til jeg
enten finder min Død, eller faaer udryddet alle de Vantroe
til Verdens Ende*). Om det var hans ramme Alvor, og hvor
dan i saa Fald dette Halvmaane-Tog til Gien-Giæld for Kors-
Toget vilde spændt af, kan nu vist nok Ingen vide, men det var
dog godt, han ei kom i Fristelse, og dertil skal Mark-Grev Con
rad, efter Bohadins Sigende, mægtig have bidraget, i det han,
som var ei mindre trædsk end tapper, sendte et Maleri til Eu
ropa af «den hellige Grav« , nedtrampet af en Muselmansk
Rytter, hvis Hest endog staldede deri**). Vissere og langt vig
tigere er det imidlertid, atÆrke-Bispen afTyrus, rimelig
viis den titnævnte Historie-Skriver, Vilhelm, drog selv til Ve
ster-Leden og talde Gravens Sag; thi han var aabenbar den
levende Røst, som bevægede de tre ypperste Fyrster i Christen
heden: den Tydske Keiser nemlig og Kongerne i Frank
rig og England, til at tåge Korset op og følge hvad dem syn
des var Herrens Vink ***).
Vi kan da ikke blive staaende ved Maleriet, men maae i Tan
kerne følge med Ærke-Bispen, hvis Skrift vel, ved at følges for
troelig, har gjort Kors-Togenes Historie mere Skade end Gavn,
men vækker dog Formodning om gode Tale-Gaver, og vi be
mærke da i Forbigaaende, at Pave Urban den Tredie døde
af Græmmelse over, at den hellige Stad, der blev vundet under
hans Navner, Urban den Anden, gik tabt under ham. Hans
Efter-Mand (Gregor den Ottende), der kun i et Par Maaneder
beklædte det Apostoliske Sæde, udmærkede sig vel ved sine
Klage-Breve over Jerusalem, hvorover Man græd og blegnede
selv i det høie Norden, men det paafølgende Kors-Togs rette
Paver var dog den ældgamle Cælestin og den ungdommelige,
men i alle Maader udmærkede Innocens den Tredie.
Betragte vi nu de tre store Herrer, som antog sig Grav-Rigets
Sag, da see vi strax, det var ikke de bedste Kirke-Patroner;
thi Fredrik Rødskiæg havde næsten i hele sin Keiserlige
*) Bohadin ved Schultens S. 17.
**) Sammest. S. 135—36.
***) Galfred Vinsauf hos Gale 11. 257—58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
