Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
261
og nåar Man, uden at lægge de Dyder i Vægt-Skaalen, hans Lov-
Talere paa fri Haand tillægge ham, kun spørger om «Kiends-
Gierninger«, da har det ingen Nød, hans Rygte skal for
dunkle Rikards, som, med alle sine Feil, dog aabenbar var
en høimodig Helt, der lærde Saladin og alle hans Musel-
Mænd igien at respektere Christenheden, og søgde vel sin egen
Ære men slet ikke sin egen Fordeel. Hvem der betragtede Je
rusalem som Christenhedens Æres-Punkt, maatte vel finde,
han udrettede Intet, men Tiden viiste, at Kypern, som han
med meer end Engelsk Gavmildhed skiænkede Kong Hvid,
var et langt bedre Ryg-Styd for Frankerne i Palæstina end
den hellige Grav, og vi, som ei kan misunde Musel-Mænde
ne Graven, nåar vi beholde Livet, maae da regne Rikard det
til en stor Fortjeneste, at Kors-Togene endnu et heelt Aar
hundrede lod sig fortsætte. Sligt klinger vist nok urimeligt, nåar
Man betragter Kors-Togene i sig selv som en Plage, der kun
ved enkelte Helte-Gierninger fik en glimrende Side, og ved et
lykkeligt Tilfælde nogle gavnlige Følger; men har Man faaet
Øiet op for den store Kamp i Middel-Alderen mellem Chri
stenheden og Barbariet, hvorunder en nydannet Verden
opstaaer af den Gamles Ruiner [Grus], da seer man let, at Kors-
Togene, som den eneste tænkelige Art af Fælles-Kamp mod
Tyrker og Mogoler,og en mageløs stor Olympisk Leeg
for alle de menneskelige Kræfter, var den største Lykke, der i
Middel-Alderen kunde times vor Slægt. Paa de faste Besid
delser, som derved vandtes, kom det saalidet an, at Man tvert
imod maatte sige: jo færre, des bedre, nåar kun Modet ikke tab
des, eller Leiligheden afskares; thi Grav-Rigets Historie viser
tydelig nok , at Vestens Kæmper hverken forstod at be
handle Øster-Lænderne uden paa Val-Pladsen, eller baadede
selv ved at nedsætte sig i Øster-Leden, og hvor nødvendig end
Palæstina maatte blive Skue-Pladsen for Ridder-Tidens mest
glimrende Optrin, laane Kors-Togene dog ingenlunde deres
Vigtighed fra Det, men Det netop sin fra dem. Havde Sala
d i n derfor afstaaet J e r u s a 1 e m for A k r e og ladet Pilegrimene
lande der ligesaa frit, som han nu lod dem tilbede ved Graven,
da havde han rimeligviis derved gjort Ende paa Kors-Togene
og dysset Vester-Leden i Søvn, til den selv fik uventet Tyrke-
Besøg; men da Jerusalem blev i Tyrkernes og Sø-Stæ
derne tilligemed Kypern i de Christnes Vold, kunde Fre
den, som Pullanerne aabenbar og selv Moder-Landet hem
melig ønskede, til Lykke aldrig komme ret i Stand, og Christen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
