- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
271

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirke-Riget og Kors-Togene
tinske Rige. Havde det ikke været for Ærens Skyld, maatte
Baldvin imidlertid langt heller nøiedes med sit Grevskab; thi
han fik efter Aftale kun »Fjerde-Parten« saavel af Kon
stantinopel som af den Balkanske Halv-Øe, der udgjorde
hele det Latinske Keiserdom, medens de tre Fjerde-Parter deel
tes mellem Ridderne og Venetianerne, og den Smule han
blev raadig over var endda langt meer end han kunde forsvare,
som havde baade Byzantinerne og deres naturlige Fiender
imod sig. Inden Aaret var omme, blev Baldvin fanget af Kon
gen ißulgarien og Vallachiet, med hvem han sloges om
Adrianopel, og Man maa snarere forundre sig over at de
Frankiske Riddere dog beholdt Konstantinopel over
halvtredsindstyve Aar (til 1261), end at de ikke gjorde
Umueligheder, hvortil det aabenbar hørde at skabe et kraftigt
Byzantinsk Rige enten af slet ingen Ting eller dog af en aldeles
übekvem Materie. Hvor lidt Vester-Ledens Folk endnu forstaae
at behandle og oplive Græker, har det sidste Aar-Tiendes Er
faring kun alt for tydelig viist, og i det Trettende Aarhun
drede, da de to første Forholds-Regler maatte blive at give den
Græske Kirke en Latinsk Patriark og udstykke Landet mel
lem Frankiske Riddere, kan Man neppe tænke sig nogen
gavnlig Indflydelse af det ny Herskab, uden for saavidt der
endnu hos Byzantinerne ulmede en lille Gnist af den Græ
ske Ild eller fandtes et lille Korn aandig Kraft, saa de, ved den
uhyre Skam, der overgik, og det utaalelige Aag, der nedtrykde
dem, kunde vækkes til en fortvivlet Anstrængelse. At der imid
lertid fandtes noget Saadant lære vi ikke blot af Nikitas, den
fnysende Hof-Mand, men især af de Græske Keisere i Nikæa
og Despoten i Ep ir os, som trodsede og tilsidst fordrev Lati
nerne, men det kan her kun berøres, ad det hører til den Døds-
Kamp, der slutter Middel-Alderen.
Saalænge Keiseren i Konstantinopel var Frank is k, var Pa
triarken naturligviis ogsaa en Latiner, og for dette Blænd
værk, der skulde forestille den Romerske Kirkes afgiørende
Seier over den Græske, opoffrede Innocens den Tredie ikke
blot det forsvarlige Begreb om Kors-Tog, som Christenhedens
Fælles-Kamp mod Tyr ki et, men ogsaa hvad Bid der endnu var
i det Geistlige Sværd, saa enten maatte nu Kirke-Riget blive et
blot Mahomedansk Navn paa et despotisk Verdens-Rige eller
ogsaa det maatte opløses. Det Sidste, som var det mindste Onde,
gik virkelig for sig giennem det Trettende Aarhundrede, saa
netop hundrede Aar efter Konstantinopels Indtagelse af de
18*
271

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free