Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Riget og Kors-Togene
282
nemlig denne Gang ingenlunde overrumplet [overrasket], men
med ordenligt Kald og Varsel forkyndt aaben Feide af Sultan
Kalavun (1290), og da Patriarken af Jerusalem havde sat
Mod i Borgerne, blev der gjort de bedste Anstalter til at udhol
de en lang Beleiring. Folk i Vester-Leden var vel ingenlunde
saa opsatte paa at forsvare Åkre som for hundrede Aar siden
paa at indtage den, men der samledes dog 900 Riddere og 18000
Fod-Folk, og havde de holdt dem saa brav, som de var mange
til, vilde de vist ikke kommet til at fattes Undsætning. Der var
imidlertid alt for mange om Raadet til at der kunde skee noget
Klogt, efter det sande Ord-Sprog »Faa om Raad, Mange om
Daad«; thi foruden det Geistlige Hoved (Patriarken), var der
ikke mindre end Otte verdslige Høvdinger, og deriblandt
den Franske og Engelske Minister, som en Samtidig giver
det Lov, at de var mageløse Helte i Munden, men store Kry
stere i Grunden, der ikke engang lod sig slæbe i Strid, men flyg
tede godvillig. Midt i Marts (1291) blev Staden indsluttet og
stod sig godt den første Maaned, men imidlertid var Kalavun
død, og nu kom hans Søn, Sultan Aschraf, med hele sin
Magt og reiste 666 Blider, hvormed han fra den fjerde Mai be
skiød Staden baade Dag og Nat. Da sank Modet hos de Belei
rede, saa de sendte ikke blot Koner og Børn til Kypern,
men Kong Henrik stjal sig en Nat samme Vei med sine 3000
Mand, og næste Morgen (16de Mai) stormede Fienden, hvor
han skulde staaet, brød et Gab paa Muren, tyve Favne bredt,
og rykkede ind. Hidtil havde de Geistlige Riddere kun
brudt sig lidt om Kampen, men nu vaagnede Johanniterne,
og deres Marsk, Mathæus Clarimont, tumlede den Dag sin
Hest og sin Landse saa ridderlig, at Besætningen, med ham i
Spidsen, drev Fienden tilbage fra Gade til Gade, og ud ad Gabet
med Tab af Tusinder. Herved vandtes imidlertid kun Natte-
Frist, som Besætningen vilde nyttet til at flygte, hvis der havde
været meer end to Skuder i Havnen, og næste Morgen begyndte
den sidste Strid, som endtes med afgiørende Seier paa Fien
dens og næsten fuldstændigt Nederlag paa de Christnes Side.
Vel var Gabet stoppet, saa godt som mueligt, men dog brød
Fienden saavel derigiennem som giennem En af Portene, han
sprængde, og Kampen blev da fortvivlet, skiøndt ingenlunde
uhæderlig for de Christne; thi nu kæmpede baade Johanni
tereogTempel-Herrer som Løver, saa Fienden flere Gange
maatte rømme Byen og seirede kun tilsidst ved sit alt for over
legne Antal. Denne Dag turde ingen Tyrk staae for Mathæus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
