Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
i
299
ke Halsen end at bøie Nakken. I den lange Strid mellem Ka
petinger og Plantageneter, først om Normandiet og
Guienne og siden om den Franske Krone, er der da slet
intet andet ægte Engelsk end Pengene, den koster, og det er
Engelsk-Mændenes Triumph, at Kapetingerne vinde Spil
let, skiøndt de endda, med et Vælsk Konge-Huus, en F rans k-
Normannisk Adel og Latinsk Videnskabelighed, har ondt
nok ved at beholde deres Moders-Maal og forsvare deres
Frihed.
Betænke vi nu, hvad dette Moders-Maal og denne Frihed
i Nyaars-Tiden har været og virket, ja, er og virker endnu i
denne Time, da seer vi let, at Kampen mellem Engelsk og
Fransk i Middel-Alderen vilde være En af de største Stats-
Begivenheder, om end Mærkværdigheden var aldeles eensidig,
men nu opvoxde Frankrig ogsaa 1 under Striden til en Stor-
Magt, hvis verdenshistoriske Indflydelse er lige vis, hvordan
Man end bedømmer den, og hvis Uundværlighed til Europas
Lige -Væ gt Tiden klarlig har viist, saa vi maatte være aldeles
ligegyldige ved den Verden, hvori vi leve, hvis Oprindelsen til
Alt hvad der ligger i Ordet »London og Paris«, var os übe
tydelig. Ligger nemlig end ikke, som Engelsk-Mænd og Fransk-
Mænd sædvanlig mene, hele den nyskabte Verden deri,
saa opvoxde dog virkelig London og Paris i det Trettende
Aarhundrede til Verdens Hoved-Stæderog holdt aldrig op
at være det, skiøndt Man med Rette i den Ene savner Øiet for
det Store og i den Anden Smagen for det Skiønne. At Paris,
uagtet sin store Mangel, ei blot af Romanske Folk agtes for
en fuldkommen Hoved-Stad, men har selv for de Gothiske
hidtil vundet Prisen fra London, ligger nu vel tildeels deri, at
Man kun hos sig selv finder det Stygge smukt og det Smagløse
nydeligt, medens Man hos Andre let tilgiver det Smaalige [nåar
det er smukt], men Hoved-Grunden er dog den Aandløshed^
der altid hersker, hvor Latinen seirer.
Denne Latin-Seieri hele sin gruelige Udstrækning var det
nu, Villum Erobrer, efter Slaget ved Hastings, vilde be
virket i England, ved at dele Landet mellem sine Franske
Baroner, udelukke alle Angel-Sachser fra geistlig og verds
lig Hæder og afskaffe deres Sprog baade i Kirken, i Skolen
og for Retten, og det er frygteligt at see, hvor vidt det rykke
des, thi ikke blot syndes snart al Frihed og folkelig Dannelse
1 2. Udg. »ogsaa Frankrig*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
