Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
314
Denne Klogskab, som vi just ikke kan finde elskværdig, og
det deraf udspringende Folke -H ad, var altsaa Hoved-Følgen
af Slaget ved Poitiers, men hvor Folket paa saa følelig en
Maade bringes til Bevidsthed, pleier det ogsaa at gaae ud over
deres indfødte Plage-Fogeder, saa Oprøret under Kong Johans
Fangenskab er ganske i sin Orden og bør for sit eiendommelige
Prægs Skyld ihukommes.
Frankrig havde nemlig paa den Tid, ligesaavel som Eng
land, sit Parlament, og Philip den Smukke havde lige
saavel som Edvard nødt Stæderne til at skikke ham deres
Fuldmægtiger, som han kunde handle med om Skatter og Af
gifter og hvad han behagede, og paa Klager kunde det ved denne
Leilighed umuelig fattes, hvor Kongerne ikke blot beskattede
hvert Salt- Korn, men forandrede Mynt-Foden hvert Øie
blik, for at kunne give slette Penge ud og tåge gode ind ; men
det Hele havde dog kun været et tragicomisk Skue-Spil, indtil
det virkelige Liv i og efter Slaget ved Poitiers gjorde sig selv
giældende*).
Kron-Prinds Carl, som i god Tid var flygtet fra Poitiers,
sammenkaldte nemlig strax StænderneiParis for at faae mange
Penge, men han fik først mange übehagelige Spørgsmaal, baade
om hvad de Forrige var brugt til og hvad Sikkerhed han vilde
stille for et bedre Brug og for Afskaffelsen af de grove, utaale
lige Misbrug herefter, og Formændene for de Næsvise var Bi
skoppen af Laon, Robert Leco ek, og Older-Manden forKræm
merne i Paris Steffen (Etienne) Marcel. Kun forgiæves søgde
Carl at stoppe den slemme Mund ved at opløse Forsamlingen,
thi derved gjorde han kun Ondt værre, og det gik tilsidst saa
vidt, at den Parisiske Folke-Leder (1358) med 80 Hjelpere
trængde ind i Paladset og slog Marskerne af Champagne og
Clermont ihjel ved Prindsens Side, hvorover denne blev saa
elendig, at han faldt paa Knæ for Steffen, tog med Taksigelse
mod den halvrøde Hue, der dengang, ligesom i vore Dage
den heelrøde, var Mærket paa de ægte Parisere, lod sig
føre paa Raad-Stuen (Hotel-de-Ville) og raabde ud af Vind
vet til Folket paa Greve-Pladsen, at de Marsker var nogle
slemme Forrædere, saa de kun havde faaet som forskyldt. Saa
ledes seirede da Pariserne indtil videre, men at de og deres
Older-Mand herefter skulde give Riget Love, stødte dog Mange
og oprørte Adelen, ved hvis Opmuntring Carl, som varslup-
*) Sismondis Franske Historie IX. 83—89. 177—80. 279—84. X. 30 46 141
270. 315. 86. 408. 26. 44. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
