Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk-Mænd og Fransk-Mænd
324
sen ved Basel alle Naboernes Frygt og Beundring for de mage
løse Kæmper.
Der var paa denne Tid yppet en farlig Kiv mellem det lille
Schweits og det store Ziirich, thi da de andre Forbundne
holdt med Schweits, kom Ziiricherne tilkort og kastede sig i
Armene paa Østerrig, hvis Hertug, Frederik den Tredie
tilhge var Keiser i Tydskland. Selv var Fredrik imidlertid
ingen Krigs-Mand, og hans Keiserskab havde kun lidt at bety
de, saa han vidste ikke bedre Raad end at bede Kongen af
Frankrig om en Trop øvede Soldater som turde prøve Styrke
med Dølerne, og efter den evige Krig havde Man i Frankrig
Nok af dem, saa Ludvig Dauphin havde nemt ved at bringe
en Hær paa Benene, som Man skattede paa 50000 Mand, og
som skulde slaae to Fluer med eet Smæk : underkue de stolte
Alpehyrder, og adsplitte Kirke-Fædrene i Basel, som sad
og holdt Raad om at ydmyge Paven.
Schweitser-Hæren, nogle og tyve tusind Mand stærk, laae
dengang (1444) og beleirede baade Ziirich og Farnsberg, en
Borg i Basler-Egnen, men istedenfor at samle sig, sendte de der
laae for Farnsberg blot sextenhundrede Mand op til Birs-
F loden [for] at udspeide den Franske Hær, og denne Haand
fuld Kæmper gik imod Befaling over Birs og indlod sig i Slag
med den frygtelige Over-Magt. Kampen vårede i ti Timer og
8000 Soldater beed i Græsset; men alle Schweitserne gjorde lige
saa, paa Ti nær, hvoraf endda kun Een var uden Saar og agte
des for æreløs *).
Lysten forgik herved aldeles Ludvig til at gaae Schweit
serne paa Klingen, og hans Soldater var blevet saa tamme, at
de ved Hjemkomsten til Frankrig lod sig behandle som Huus-
Dyr, saa Carl den Syvende dannede af dem en lille staaende
Hær, der blev forlagt omkring i Stæderne og gjorde i Freds-Tid
ypperlig Tjeneste, ved at holde baade Fri-Bytterne og de vaaben
løse Borgere i Ave. Dette var en Indretning, der hænger nøie
sammen med alle Nyaars-Tidens borgerlige Forhold, og har
bidraget betydelig til at give de sidste tre Aarhundreders Stats-
Historie sit eiendommelige Præg, hvad dog først klarer sig for
os, nåar vi overskue Kampen og Giæringen i Italien, hvor
ligesaavel den nyere Krigs-Konst og Stats-Konst, som Ro.
mer-Retten og den Latinske Videnskabelighed har hjemme.
*) Johannes Mullers Schweitser- Historie IV. 1—93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
