Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
*) Baumers Hohenstaufer B. VI. K. 3.
Grundtvigs udv. Skrifter. VII. 000
333
Barbarossa havde imidlertid ikke sovet de tolv Aar fra
han bukkede i Venedig til han druknede i Natolien, men
fulgt Aml ets Raad »at oversee og gaae fuldsagt, hvor Man
kan ei komme frem med Magt«, og det lykkedes ham virkelig
ad en Omvei at berede Italiens Frihed en langt mere over
hængende Fare end den, hvori Samme under ham havde svæ
vet. Han giftede nemlig sin Søn, Henrik den Sjette, med den
Normanniske Prindsesse Constance, indsat til Arving af
Neapel og Sicilien, Brylluppet stod i Mailand, til stor Glæde
for de nærsynede Borgermænd, og kunde det ret lykkedes at
forbinde »det Arabiske Guid med det Tydske Staal«, da havde
aabenbar baade Kirke-Staten, Lombardiet ogToskana
været om en Hals; men det skulde nu ikke saa være, og den
unaturlige Forbindelse tjende kun til at skille Jern-Spiret fra
Haanden, der havde sjeldne Gaver og glimrende Udsigter til at
udstrække det over hele Vester-Leden.
Efter det Skuds-Maal Man eenstemmig har givet Richard
Løve-Hjertes Taarn-Giemmer, Henrik den Sjette, for oprø
rende Grusomhed og aabenbar Falskhed, skulde Man vel ikke
troe, han var farlig for Verdens Frihed, efterat Hohenstau
ferne med hans Fader og Broder havde tabt deres hundrede
tusinde Følge-Svende iAsi e n ; men Penge giør Meget i denne
Verden, hvad Haand de saa end findes i, og da Henrik, som
vilde gjort Tydsklands Krone arvelig i sin Æt, alt tidlig
havde to og halvtredsindstyve Fyrster i sin Lomme*),
skal Man aldrig sige, hvad der kunde blevet af, hvis han ikke
var bortrykket i sin Ungdom (1197), med et spædt Barn til sin
Arving, som i Pave Innocens den Tredie fik en klog For
mynder med langt anderledes Planer.
Dette Kirkens Skiøde-Barn blev imidlertid intet Hænge-Ho
ved, men den verdenshistorisk berømte Fri-Tænker Frederik
den Anden, og en mere afsagt Fiende kunde hverken Kirken
eller Fri-Stæderne lettelig faae, saa Lykken var kun den, at han
slægtede sit Mødrene-Folk formeget paa, til enten ret at kunne
behage Tyd sker ne eller finde sig i dem, thi derved indskræn
kedes hans Tyranniske Midler til List og Penge, som hverken
Paver eller Fri-Stæder fattedes, og til en Hob Saracen
ske Trælle, der vel kunde kudske Neapolitanerne og gjøre
Ulykker Nok i Kirke-Staten, men dog aldrig undertvinge Ita
lien. Man har derfor ikke blot gjort meget Uret i at fremstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
