Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
335
derne ved Corte Nuova (1237), da alt Saracenerne veeg,
foer ind og gjorde Beskeed, saa Borgerne maatte tilsidst endog
lade deres Helligdom, Banner-Vognen (Caroccio), i Stikken,
hvorover Keiseren ei blev lidet kry, men skikkede den med en
pralende Indskrift til Ro m at opstilles paa Kapitolet og forevige
hans Triumf*).
Nederlaget ved Corte Nuova (ei langt fra Oglio) syndes og
saa virkelig at være ligesaadant et Dommedags-Slag for den
Italienske Frihed, som Det ved Legnano, 60 Aar tilbage,
var for Tyranniet; thi Paven selv fandt det nu raadeligst at
holde gode Miner, og saavel Mailand som Bres cia, Pia
cenza og Bologna, de eneste Stæder, der endnu holdt deres
Porte lukte, stod paa Nippet at overgive sig, saa de hindredes
kun deri ved Frederiks Overmod, som slet Intet vilde høre
om [visse] Vilkaar. Da tænkde Borgerne naturligviis: galere
end at vælte kan det ikke gaae, og nu lærde tre mærkværdige
Beleiringer Keiseren, at kunde end hans Kantslers og andre
Godt-Folks Penne stukket alle Paver af Sadlen, saa gjorde de
dog ei mindste Gab paaßrescias, Faenzas eller Parmas
Mure, og allerede den Førstes tappre Forsvar (1238) gav baade
Genua og Venedig Mod til at bryde med Keiseren**).
Faenzas Beleiring havde vel ikke saa glimrende et Udfald,
thi efter henved otte Maaneders heltemodig Kamp maatte den
overgive sig paa Naade og Unaade (1241), men hvad Indtryk
det maatte giøre, deels at saadan en Smule By kunde saalænge
holde den Stormægtige varm, og deels at den Romerske Keiser,
Christenhedens Skjold og Kirkens Værge, havde saa travlt med
at beleire Byer i Kirke-Staten, at han slet ikke fik Stunder
til at ændse de frygtelige Mo gol er, der paa samme Tid ned
sablede det Schlesiske Lande-Værn med Hertug Henrik af
Liegniz (1241) og truede med at lægge Tydskland til Rus
land; det er dog überegneligt, og det Sidste skulde i det Mind
ste lært de Tydske Historie-Skrivere ei at løfte denne »Rigets
Formerer« til Skyerne***).
Det var imidlertid Parmas Beleiring, der gjorde Udslaget
og trykde saa at sige Seiglet paa den store Ban-Bulle fra Lyon,
hvormed Keiserens utro Ven, Sinibald Fieschi, som Pave
Innocens den Fjerde, (1244) høitidelig havde fradømt ham
Kronen.
*) Sismondi 111. 1—27. Baumer B. VII. K. 11.
**) Sismondi 111. 27—28. Baumer B. VII. K. 12.
***) Bikard af St.Germano hos Muratori VII. 1045—48. Baumer B. VII. K. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
