Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
kelige Ting i sine Dage, men Man maatte skiælve og bæve for
ham, thi i de femten Aar han beherskede Lucca, var han et
stort Riis for sine Medborgere, forPisaner ogFlorentiner
og for hele To skån a. Slem var han baade til at myrde og til
at pine Folk, utaknemmelig mod hvem der havde hjulpet ham
i hans Nød og Trang, immer kiær ad nye Koste og saa opblæst
af sin Magt og Vælde, at han i sine egne Tanker var allerede
Herre over Florens og Konge i Toskana.
Saavidt Florentineren, som vist nok end ikke selv for
langde at kaldes upartisk [uvillig] i denne Sag, men er dog et
gyldigt Vidne, fordi han sikkert ikke paadigtede Fienden hvad
Storhed han fattedes, og Resten følger af sig selv hos hvem der
kun kiæmper for at herske og glimre. Det skal imidlertid have
ahnet Castruccio, at med hans Død var Hersker-Timen i
denne Egn udrundet, og han spaaede sandt, thi Børnene af
Pisas, Luccas og Pistoias Herre blev tiggefærdige og To
skana fik efter hans Dage ingen navnkundige Tyranner, før
Mediceerne i Florens omsider nemmede den Konst at
slynge Lænker og selv at svinge Øxer med Sm ag. Vist nok
maa dette langt mere tilskrives Lykken end Florentinernes
Anstrængelser, som for det Meste kun kiæmpede med forlorne
Hænder, og maatte i Faggivolas og Castruccios Dage to
Gange kaste sig i Armene paa Kongen af Neapel, men hvor
Tyranniet saa almindelig som i Italien har Lykken med sig,
giør Forsynet dog aabenbar kun en Undtagelse med dem, der
forholdsviis er Friheden værd, og det viiste Florentinerne
sig iblandt Andet derved, at de, giennem et heelt Aarhundrede,
stundum med betydelige Udgifter, trindt i Italien stræbde at
opholde Fri-Stæder og at fornedre dem, der sig selv ophøiede.
Blandt de Sidste har vi alt i Forbigaaende bemærket de to
Fremragende: MatteoVisconti iMailand ogCan deila Scala
i Verona, og skiøndt vi ikke kan indlade os paa den indvortes
Forfatning i de stygge Stam -Huse, det lykkedes dem at op
rette, maae vi dog lægge Mærke til dern, forFri-Stædernes
Skyld, som de truede, og for Soldaternes, som de holdt i
Virksomhed og skulde arves af.
Begge Patriarcherne forbandt sig (1318) med Castruccio
og alle Italiens Gibelliner mod Genua, som dengang vel
var udvortes mægtig men indvortes sønderrevet af Splid, og i
dette farlige Øieblik var det Kong Robert i Neapel, der endnu
klarere frelste Genua end Florens; men siden, da Mastino
Scala, en Broder-Søn af Can, begyndte at udvide sig ei blot i
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
