Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
358
at ende sin Forviisning og afløse Albizi (1434), ja, selv at han
fra nu af betragtede Republiken som sit Stam-Gods og sin Fa
milies Flor som det «almindelige Bedste«, var paa hans Tid i
sin Orden *), men Lovtalerne over ham er ingenlunde saa paa
Vores [vor Tid], og derfor skal de ophøre. At han var en hoved
rig og driftig Handels-Mand, havde Smag for Læsning og de
skiønne Konster, kiøbde mange Bøger og Billeder, madede en
deel Bog-Orme og opmuntrede alle gode Hoveder, som ikke var
ham eller hans Familie iveien, det er nemlig deels hans Fyrste
lige Rolle uvedkommende, og deels hvad Florens ikke skulde
takke ham men han takke Florens for; thi kun hvad han hø
stede var værdt at saae, og han skabde ikke sin Føde-Byes Be
rømmelse men tog den snarere med sig i Graven, hvori han
nedsteg (1464) kort før sin gode Ven S forza, efterladende sig
kun en Søn, som sin Skygge, og Florens beredt til et Skygge-
Rige for ham [hans Navn]**). At saavel Dånte, Petrark og
Boccaz, som Frænderne Villani, tilhøre det Fjortende
Aarhundrede, og har, selv efter Italienernes Dom, aldrig si
den fundet deres Lige-Mænd end sige deres Mestere paa Halv-
Øen, det skulde dog de Lærde have lært os at glemme, før de
stødte i Basun for Mediceernes Dage; thi nu kan det godt
være sandt, at Konsters og Videnskabers Op- Blomstring er
Folks og Fyrsters Ære, uden at dog Médi ce erne, derhøitide
ligholdt deres A f- Blomstring i Florens, faae af Historien An
det end Skam til Takke derfor. Gialdt det kun Mediceernes
Efter-Mæle, da var det i Verdens-Historien ei værdt at opholde
sig ved, men det giælder den aldeles bagvendte Syns-Maade,
som deres lærde Lov-Talere har gjort giældende, at nåar Man
kun heier paa Bøger og Billeder, og holder en Flok tamme Bog-
Orme i sin Gaard, som Man føder af Haanden og roser, for de
krybe saa kiønt, da er Man en guddommelig Lands-Fader (pa
ter patriæ), om Man end af Egen-Kiærlighed og Herske-Syge
hader, undergraver og, saavidt muligt, tilintetgiør den >Kræf
ternes Frihed«, som dog er den eneste Kilde til alt virkeligt
Stor-Værk, altsaa ogsaa til en Videnskabelighed og boglig Konst,
som er Menneske-Livet og Lov-Talen værd. Den Italienske
Reformation, Poesi og Videnskabelighed, kom hardtad død
fødte til Verden, og selv de bedste Læger kunde neppe holdt
Liv i dem, men de der, som Mediceerne, i alle Maader satte
Døden over Livet, Gravens Ro over Livets Røre og de døde
*) Sismondi IX. 41—45. 78—82. 367—76. 84—89.
**) Sammest. IX. 369 -74. X. 160—74. 276—94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
