Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
370
umuelig overbevise Nogen med om Ægtheden af deres Oplys
ning. Og giæste vi nu Sædet for den herskende Oplysning, som
Pariser-Høiskolen var i stræng videnskabelig, men Italien
baade i poetisk og borgerlig, og derved i en Alt giennem
gribende Retning, da aabner det kun bedrøvelige Udsigter ; thi
medens Man i Paris sædvanlig trættes om Keiserens Skiæg og
altid om Rangen i Spidsfindighed, er Tanke-Gangen i Italien
saa aandløs Romersk, vantro og tyrrannisk, at Skolen der
kun synes skikket til at giøre Ondt værre 1. I det Fjortende
Aarhundrede har Toskana vel havtDigtere og Historie-
Skrivere paa Moders-Maalet, som den lærde Verden endnu
beundrer, og saadanne splinternye Classiske Skribenter, som
Dånte, Petrark, Boccaz og Brødrene. Villani, er tilvisse
Sær -Syn i den sene Middel-Alder, men om deres Retning end
havde været den allerfortræffeligste, vilde det dog ikke trøste
os, da Latinen efter deres Tid selv i Florens fortrængde
Moders-Maalet. Naar Man imidlertid veed, det var ingen
lunde af Spydighed men af dyb Beundring Dånte valgde Vir
gil til sin Veileder giennem Helvede og Skiærs-Ilden, og veed
at Petrark ventede Udødelighed ingenlunde af sine italienske
Smaa-Digte, men af sit Latinske Helte-Digt over Romeren
Scipio, da følger det af sig selv, at de Italienske Classi
kere var saa Latinske og Romerske som mueligt, og at
Boccaz tillige var en stor Velynder af det Græske, giør ingen
Forskiel, da det kun var Græsken betragtet med Romerske
Øine og forklaret af Byzantiner e. Den Italienske Oplys
ning var da ganske den os kun alt for vel bekiendte fra Au
gusti »gyldne Dage«, at Menneske-Livet er 2 et Skue-Spil,
hvor Slumpe-Lykke uddeler Rollerne, saa Konsten er kun den
at spille med Smag især til eget Morskab; at 3 Religion er et
Foster afPræste-Bedrag og i oplyste Tider kun en Pøbel-
Klemme, Vidskab er Klogskab paa sin egen Fordeel,
Poesi og Konst er Stads for de Rige, den største Uret be
høver blot ordenlig at giøres til Lo v for med det Samme at blive
Ret, og den største Tyran behøver blot at smigre for Pøbelen,
besolde de Lærde og beskiæftige Konstnerne, for at blive en
»Lands-Fader«, Forgudelsen værdig. LæggerMan nu hertil,
at Latinen ei engang i Italien var Folke-Sprog, at derfor
Over-Troen paa >Bøger og Penne«, som langt bedre Op
lysnings-Midler end Munde og levende Røster, tog daglig til, og
1 H. »bestandig værre’. 2 H. >er kun». s H. »al«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
