Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Italien og Konstantinopel
372
At nu ogsaa den rette Oplysnings-Tid var en Tvilling-
Broder tiljß og trykk er -Kon sten, hvis Opfindelse falder ved
Midten af det Femtende Aarhundrede, det burde vel de Bog-
Lærde, der slet ikke kan begribe, hvordan Grækere og Ro
mere kunde undvære den Konst, allermindst overseet, men de
var dog nødvendig blinde for denne Sandhed som for enhver,
der udsprang af Livets umiddelbare Betragtning; thi nåar
Man anseer Bøger for Kilden til Oplysning, uden engang at
tænke paa, hvad han havde læst som skrev den første
Bog, da mener Man naturligviis, at Folk til alle Tider kunde
blive lige kloge, nåar de blot gik i Skole og læste flittig, især
Latin. Ja, at Menneske-Slægten skulde blive gammel, før den
egenlig duede til Videnskabelighed, maatte synes de Bog-
Lærde aldeles bagvendt, der indbildte sig, Man vidste Alt hvad
Man kunde udenad, men heller 1 intet Andet; thi at Dr enge
baade havde en 2 stærkere Hukommelse og lod sig lettere
drive til at lære udenad end Oldinger, antog de med Rette
for en afgjort Sag.
Saasnart vi imidlertid har fattet, at den Lærdom der skal være
Vidskab for andre end for Papegøier, maa være Forstand paa
de Ting den angaaer, og menneskelig Vidskab altsaa først og
sidst være Forstand paa Menneske-Naturen og Menne
ske-L ive t i deres 3 mangfoldige Retninger, da finde vi det lige
saa nalurligt, at Slægten som at Enkelt-M anden først ved
Aar og Erfaring samler Forstand, og maa desuden, lige
som vi Alle, vinde en vis Koldsindighed og Lige- Væ gt,
før Den er istand til upartisk at veie Grandene for og imod sin
Børne-Lærdom, sine Yndlings-Tanker og sine stærke Tilbøielig
heder [sine Livstykker], hvad dog unægtelig er Vi is do ms Be
tingelse. Forholdet mellem Aarsag og Virkning giælder
nemlig ei mindre i det Store end i det Smaa 4, og Menneske-
Livet maa nødvendig ligne sig selv i det Hele som i alt det
Enkelte, saa vel kan et Folk i Old-Tiden have været klogere
end Mange nutildags, men kun ved bedre Anlæg eller større
1 >heller« mgl. i H. 2 »en« mgl. i H. 3 H. »Dets« 4 2 Udg. »i Livet end i Døden«
kynde Dyriskheden, Døden og Trældommen under alle Skik-
kelser aaben Feide, det kan dog umuelig komme deraf, at vi i
Latinen og Vantroen, i Selv-Klogskab og Selv-Raa-
dighed, i Bog-Forgudelse og Drenge-Lærdom, overgik
de gamle Italienere, som tvertimod i alt Dette var vore Me-
stere og uopnaaelige Mønstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
