Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
401
i en heel Menneske-Alder (1197—1230); men endnu berømtere
blev hans Sønnesøn, Ot tokar den Anden (1253—78), som
paa et seierrigt Tog til Pre u sen anlagde Kønigsberg, og
som bemægtigede sig Østerrige, Steiermark, Kærnthen
og Kra in, saa han i sin Velmagt herskede fra Øs ter sø en til
det Adriatiske Hav*). Somme sige, han kunde ogsaa blevet
Keiser i Tydskland istedenfor Budolf, men Andre paastaae,
han forgæves tragtede derefter, og det falder rimeligst, dels med
Hensyn paa hans Slaviske Herkomst, og især for hans Vældes
Skyld, som de Tydske Fyrster vist hverken ønskede at prøve
eller formere. Afgjort er det, at Ottokar, langtfra at blive Keiser,
faldt for sin lykkelige Medbeiler, som paa Toget til Preusen
havde ført hans Banner, og at han tog Bøhmens Lykke i Gra
ven med sig. Det var iet Slag Hred Wien (1278) Rudolf
vandt sin største Seier, og for Ottokar fulgdes Spotten og Ska
den ad, thi hans Navner, som kort efter skrev den Østerrig
ske Rimkrønike (paa tresindstyvetusinde Linier for halv
tredsindstyve Aar) er übarmhjertig ved ham, og siger blandt
Andet, at han tænkde, det var ham, den Spaadom gjaldt, at Ør
nen skulde bygge Rede i Løvekulen (Leopoldernes Efterladen
skab) men at han tog mærkelig feil, thi det gjaldt netop Grev
Rudolf, i hvis Skjold, med den Schwabiske Løve, Keise r-
Ørnen bygde Rede**). Det gik imidlertid med denne Udtyd
ning, som med den Udsigt, Rudolf aabnede sin Æt til Bøh
mens Krone, ved at smedde et dobbelt Giftermaal mellem sine
og Ottokars Børn, thi Fremtiden viste vel, der var Noget i,
men det kom seent for Dagen, enten saa Habsburgernes
Lykke blev stødt, fordi Rudolf fristede, eller trængde til Hvile
fordi han trættede den.
De Tydske Fyrster fandt nemlig, ved Rudolfs Død (samme
Aar, som Åkre faldt i de Vantroes Vold) at de havde faaet Nok
af de Habsburgske Dyder, og vel lykkedes det desuagtet
hans Søn Albrecht at tåge Kronen med Staalhandsker, men
det var der slet ingen Lykke ved, og medens en ganske anden
Greve-Slægt kom til at glimre baade i Tydskland og Bøh
men, blev Habsburgerne dybt ydmygede i deres Hjem
stavn, hvor i en æventyrlig Tvekamp Ridderens Glavind sprang
for Hyrde-Staven.
Den ny Greve-Slægt, der slumpede baade til Tydsklands
*) Æneas Sylvius i hans Bøhmiske Historie K. 26—27.
**) Den Østerrigske Rimkrønike af Ottokar (Horneck) hos Pez i hans
Østerrigske Skribenter T. 3. S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
