- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
415

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Hellige Romerske Rige
415
svare, og derefter ordne Kirke-Væsenet hos dem selv. Huss var
kun 42 Aar gammel, da han (1415) blev kastet paa Baalet,
Hieronymus var endnu yngre, da han næste Aar havde
samme Skæbne, Folke-Bevægelsen, de havde vakt, var endnu i
sin Begyndelse, og selv vidste de langt bedre hvad de forkastede
end hvad de vilde beholde, saa deres Mordere sørgede rime
ligviis bedre end nogen Anden for deres Roes og Rygte, men sig
selv og deres saakaldte Oplysning gjorde de uslukkelig Skam,
og bidrog Alt hvad de kunde til at giøre den Bøhmiske Giæ
ring saa vild, saa forvirret og ødelæggende som mueligt. Begge
Heltenes Aske lod de Uslinger kaste i Boden-Søen, men
Jorden paa Brandstedet var naturligviis Bøhmerne ligesaa
hellig, den bragde de hjem med sig til Fædrenelandet og, siger
Æneas, Johannes og Hieronymus vandt der en Martyr-
Ære, ei mindre end den, man i Rom viser Apostlene Petrus
og Paulus*). Meer end Jorden kan man imidlertid nok vide,
Ordet virkede, som kom tilbage med kiærlige Øienvidner til
Heltenes Endeligt, thi selv paa os kan det virke som Lyn, nåar
vi læse, at Bøddelen vilde tændt Baalet bag Ryggen paa Hie
ronymus, men Helten sagde: nei tænd det kun for mine
Øine, thi havde jeg været bange for Baalet, var jeg ei kommet
hid**).
Den Bøhmiske Giæring blev nu hver Dag mørkere og vil
dere, og skiøndt Wenceslav indrømmede de Misfornøiede
Kirker, hvor de kunde dyrke deres Gud, som de vilde, udbrød
der dog endnu før hans Død (1419) et Oprør i Prag, hvorved
man plyndrede Kirker og Klostre, styrtede syv Raadsherrer ud
ad Vinduet***), og gav derved Løsenet til en Borgerkrig,
anderledes frygtelig end de udvortes Angreb, hvormed Riget
truedes. Wenceslavs Broder, som skulde arve hans Krone,
var Kongen i Ungern, Keiser Sigismund, og da Ingen øn
sker sig en troløs Konge, vilde vel let alle Bøhmere blevet
enige om at vrage ham, men nu maatte alle Rolighedens Ven
ner ønske sig en mægtig Fyrste, som kunde holde Styr paa den
tøileløse Mængde, der havde grebet til Vaaben og levede af
Rov, og dog var det umueligt atHussiterne, der aabenbar
havde Magten, kunde hylde og krone Husses Morder. Til
Lykke var Sigismund ingen Helt, men altid i Pengetrang,
saa Hussiterne under den forfærdelige Ridder Zizka og
*) Æneas Sylvii Bøhmiske Historie. Kap. 36.
**) Poggios Brev til Aretin.
***) Æneas Sylvii Bøhmiske Historie. Kap. 37.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free