- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Syvende Bind /
416

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Hellige Romerske Rige
416
begge Prokoperne havde temmelig let ved at seire, og dog
Grund nok til at skaane deres Landsmænd. Efter at være blevet
en Skræk for Europa (1420—34) ødelagde imidlertid Bøhmerne
sig selv i Blodbadet ved Bøhmisch-Brod, hvor begge Proko
perne faldt, og nu vandt Sigismund Seier (1436) ved at
læmpe sig lidt efter dem, der vilde nøies med den tarveligste
Kirke-Frihed*). Denne Romerske Keiser, hos hvem ei fandtes
«Tro og Love«, holdt nu vel heller ikke denne Gang^sine Løf
ter, saa Modersmaalet udryddedes med Magt Jaf^Kirkerne,
Tiggermunkene vendte tilbage, og Alt forkyndte enten ny
Borger-Krig eller gammel Trældom, men en betimelig Død
bortrev Sigismund (1437), og snart kom nu^en^Mand til at
staae for Styret, som vel ikke mægtede at læge Rigets Saar, men
lindrede dog Pinen. Denne Hædersmand var Georg Podi
brad, der, over i tyve Aar (1448—71), først som Rigs-Forstan
der og siden som Konge, med kraftig Haand førde baade Spi
ret og Sværdet, og stræbde at holde den Ligevægt mellem de
kirkelige Partier, der var Betingelsen ei blot for Rigets Selv
stændighed, men selv for dets Rolighed**). Herved kom han
vel til at staae i et tvetydigt Lys og gik Glip ad den Hengiven
hed, hvorpaa et nyt Konge-Huus, der skal bestaae, maa gran
des, men han gav dog et godt Exempel, der blev efterlignet, saa
Bøhmerne selv under fremmed Herskab beholdt taalelige Kaar,
til de ved Trediveaars-Krigen saagodt som udslettedes af
Folkenes Tal. Mærkeligt, at just paa samme Tid (1647) uddøde
Georg Podibrads Ætmænd, Hertugerne af Mønsterberg i
Schlesien. Det fremmede Herskab, hvorunder Bøhmen faldt,
var det Østerrigske Huus, men før vi nærmere betragte
dette Huses besynderlige Held, maae vi kaste et Blik paa Un
gern, som ligeledes maatte underkaste sig dets Septer, uden dog
ganske at tabe sin Selvstændighed.
Med de Lande, hvor Menneske-Livet ikke kiendelig rører og
yttrer sig, har Verdens-Historien egenlig intet at giøre, og ved
at ville beskrive Barbariet og de blodige Omvæltninger der,
idag som igaar, kun med forskjellige Navne og Aarstal, nærer
man ikke men kvæler Deeltagelsen i det store Levnetsløb. Kun
nåar den dannede Verden enten trues med øiensynlig Fare eller
*) Æneas Sylvii Bøhmiske Historie, Kap. 38—52, og Sigismunds Levnets-
Beskrivelse af Windeck, hos Men ek en i hans Samlinger til Tydsklands
Historie Iste Deel.
**) Æneas Sylvii Bøhmiske Historie Kap. 53—55. 58. 70—72. og Sammes
Brev til Cardinal Carva i al.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:31:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/7/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free