Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
428
Ludvig, som immer spillede dobbelt Spil: aabenlyst med den
Ene og under Dække med den Anden, og fra den Dag af sad
Ludvig saa stille som mueligt og ventede taalmodig paa, at
Galningen skulde brække Halsen. Størst Opsigt gjorde Karl
for Resten i Europa under Beleiringen af Ne uss ved Køln
(1474 — 75), thi dermed trodsede han aabenlyst hele det Hellige
Romerske Rige, som han dog selv halvveis hørde til, hvad
endnu agtedes for et Mesterstykke, skiøndt lidt af Tyrkisk
Art*). Det var dog ogsaa hele Stadsen, thi vel kom Rigs-Hæren
under Keiser Frederik kun seent paa Benene og stod stille,
som Solen i Nyaarstiden, men Karl maatte dog reise hjem med
uforrettet Sag, og havde spildt den kostbare Tid, som Kong
Ludvig derimod flittig havde benyttet, baade til at skille ham
ved hans bedste Ven (Kong Edvard den Fjerde i England)
og til at skaffe ham nye Fiender paa Halsen**).
Den Ene af disse var Hertugen af Lothringen og den An
den Schweitserne, hvem ogsaa Keiser Frederik under Be
leiringen af Neuss opmanede paa Rigets Vegne; men det saae
rigtig nok ud til at disse hidsige Smaafolk skulde komme til at
betale Gildet; thi Lothringen tog Karl i en Ruf, og hverken
Keiseren eller Kong Ludvig havde Lyst til at nappes, men
desmeer til at besvogre sig med ham, saa de sad rolig og saae til.
Derover, siger Philip, blev Schweitserne saa forbluffede, at de
ikke alene bad om Fred, men vilde, for billig Betaling, endog
gjort Forbund med Hertugen mod Alle og Enhver; men han
var saa opblæst af sin Lykke, og saa forbittret især paa Bern
og Freiburg, der havde vovet at tirre ham, at han blev døv
baade for Bønner og Tilbud. Han drog altsaa Sværdet og brød
(1476) ind i Vaadt-Landet med en talrig Hær og et frygteligt
Artilleri, saa Gran son maatte snart ovcrgive sig og hele dens
tappre Besætning lod han springe over Klingen; men det blev
ogsaa hans sidste Seier, og hans første Nederlag der (om For
aaret) var saa pludseligt og afgiørende, at Philip siger, han
tabde »Ære og Gods« paa een Dag***). Endnu samme Aar slog
Schweitserne ham igien » som Bønder slaae Græs « ved Mur
ten, og her tabde han aabenbar Modet, som han kun for
giæves stræbde at erstatte ved stærke Drikke, han før havde
skyet, men blev til Spot for dem hvis Skræk han havde været,
saa nu vovede Hertugen af Lothringen sig i Marken med
*) Den store Belgiske Krønike i Slutningen.
**) Philip Comines Mindeskrift B. 4. K. I—2.
***) Philips Mindeskrift B. 5. K. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
