Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
430
Magter, og paa disse forfængelige Bestræbelser udtømde de baa
de deres egne og Bigernes Kræfter og Folkenes Taalmodighed.
Han tænkde, siger Philip videre, i den sidste Tid meget paa
at sætte Biget ret i Skik, især ved at forkorte Bettergangen og
stække Vingerne paa Parlamentet, som han havde et Horn i
Siden paa, samt ved at skaffe hele Biget eens Love, Maal og
Vægt, og faae alle Lovene skrevet paa reent Fransk, til Fore
byggelse af alle de Prokurator-Kneb og Snyderier, som ingen
steds gik værre i Svang. Havde vor Herre derfor ladt ham leve
fem, sex Aar endnu, uden at være saa hardt beladt med Syg
dom, da vilde han sikkert gjort Riget Gavn, men han havde
ogsaa gjort det megen Skade, med Undertrykkelse meer end
nogen Konge før ham, og det kunde aldrig nytte, at Nogen vilde
tale ham til Rette og raade til Skaansel, for det skulde altsam
men komme fra ham selv; det vilde nok ogsaa kommet, nåar
vor Herre havde sparet ham for Sygdom, men derfor skulde
man gribe Leiligheden til at giøre Godt, mens Gud under Hel
sen og Sundhed*).
Lægge vi til disse gode Forsætter Post-Gangen og den
staaende Hær, som Ludvig gjorde Alvor af, da har vi her
omtrent Indbegrebet af den Lyksalighed, Stats-Klogskaben hid
til stræbde at skiænke Folkene i Europa, og skiøndt Endeel
deraf hører til en velindrettet Stat, see vi dog let, at Folkene
med alt det kunde være grændseløs ulykkelige, ligesom det er
klart, at Lovene kan være meget slemme skjøndt de er tydelige,
og Retspleien meget slet, skiøndt Processen er kort, og at en
staaende Hær, selv nåar den forholdsviis er meget lille, kan
være en stor Ulykke.
Det saae ogsaa Philip allerede, thi Ludvigs uhyre Mistæn
kelighed forklarer han sig deraf, at den er en almindelig Syg
dom hos store Herrer, og især hos de Klogeste, som veed, [at]
de har gjort sig mange Fiender, og vor Konge, siger han saa,
vidste godt, han var ikke elsket af sine Undersaatter, en
ten Store eller Smaa, fordi han havde lagt mere Tynge paa
Folket end Nogen af hans Formænd, og tænkde først paa at
lette Byrderne, da det var bagefter. Karl den Syvende var
nemlig den første Konge i Frankrig, der drev det saavidt, at
han kunde paalægge Skat efter eget Tykke, og det var ved
Hjelp af adskillige kloge og tappre Mænd, som havde tjent i
Krigen, da han tog Normandiet og Guienne fra Engel
lænderne, og som tog de store Udgifter i Betragtning, deels
*) Philips Mindeskrift B. 6. K. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
