Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
435
intet Barbarisk hos dem undtagen «Tungemaalet,* da
maae vi vel, smilende ad hans Tro paa Latinen og Sammes
uægte Børa, skrive endeel af Rosen paa hans Artigheds Reg
ning, men dog bevise Bøgerne fra den Tid, og blandt Andre
Str a sb urger e n Jakob Kønigs ho vens Elsassiske Krønike*),
at netop paa deres Modersmaal havde Tydskerne lært at føre
en ganske ordenlig Stil, hvad der hørde mere Udvikling til end
man sædvanlig tænker.
Om denne Forstands-Udvikling er desuden de to berømte
Tydske Opfindelser, Krudtet og Bogtrykkeriet, noksom
gyldige Vidner, thi vel er baade Opfindelserne selv og Veien ti
dem saa indhyllede i Mørke, at hvem der har Lyst, godt kan
giætte paa, devarenten stjaalet fra Chineserne eller kiøbt
af den Onde [selv], men Forstanden til at benytte dem, som
strax spores i udmærket Grad, især hos Rigsstædernes Borgere,
den kan dog ei være kommet samme Vei, da baade Chineserne
og den Onde er gamle nok til at kunne have benyttet dem
langt tidligere, nåar de havde forstaaet det.
Hvad nu først Bø ss e-K rudt et angaaer, da vil vi lade de
Lærde strides, saalænge de har Lyst, baade om Tid og Sted
og Opfinderens Navn, da deres Uvidenhed herom er soleklart
beviist**), og kun bemærke, at det bestemt var brugt, følgelig
ogsaa opfundet endeel Aar før Keiser Karl den Fjerdes Død
(1378) eftersom den Florentinske Historie-Skriver, Villani,
som døde tredive Aar tidligere, udtrykkelig omtaler dets
Brug i Slaget ved Cressy. Engelskmændene, hvem Bru
gen baade her og andensteds først tilskrives, og hvis Lands
mand, Roger Baco, alt i det Trettende Aarhundrede ym
tede om noget Sligt, kunde da med al Grund tilskrive sig Op
findelsen, men da de ikke har gjort det, men været enige med
Franskmænd og Italienere om at unde Tydskerne
Æren, bør disse ogsaa beholde den, thi det er ganske i sin Or
den, at »Skarp-Skytterne« i Tanke-Verdenen, som Tyd
skerne er, har opfundet Krudtet. Den virksomme Krigs-Brug
deraf, som i Historien er det vigtigste, spores heller ikke tidli
gere nogensteds end hos Tydskerne, nemlig i Slutningen af
det Fjortende Aarhundrede, og »Bøsse-Laasen,« der kro
nede Værket, forskriver sig uden Modsigelse fra N firn berg i
Begyndelsen af det Sextende.
*) Kønigshovens Elsassiske Krønike er udgivet afSchilterl69B.
**) Grams lærde Afhandling om Bøssekrudtets Opfindelse i det Danske
Selskabs Skrifter. D. 1. S. 213—98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
