Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Hellige Romerske Rige
442
Stykket, ei giøre mindste Giengiæld i deres Havne, og ved denne
aabenbare Nærighed blev de nødvendig forhadte allevegne,
hvor man fik Øinene op, men derfra var kun et Skridt til at
blive fortrængt, da deres verdslige Magt var alt for übetydelig
til at seire hvor den traf alvorlig Modstand. Den nærmeste Følge
var, at Amsterdam og de andre Hollandske Søstæder, som
havde hørt til Forbundet, fandt alt i det Femtende Aarhun
drede deres Fordeel ved at træde ud deraf og smugle paa egen
Haand, og derpaa fulgde Lagets Lidelses-Historie, da det
maatte tigge i Holland, lade sig drille i Danmark og Sver
rig, hudflette i Norge, korsfæste i England og begrave i
Tydskland*).
Dog, skiøndt Hanselaget, ved at finde sig i Billighed, vist
nok baade kunde forlænget sine Dage, formildet sin Skæbne og
fordobblet sin Ære, saa laae det dog i Sagens Natur, at det, ved
at vække Livs-Kræfterne og Bevidslheden i vor nordiske
Folke-Kreds, maatte selv arbeide paa sin Undergang ; thi dets
Bedrift var jo «Kystfart og Mellemhandel,« som intet vaa
gent Folk kan frivillig overlade de Fremmede, og de Lybske
Borgemestre vilde derfor ikke kunne reddet Laget fra Svind
soten i det Sextende eller fra Døden i det Syttende Aarhundrede,
om de end nok saa godt havde stukket Fingeren i Jorden, med
dybe Buk for Gustav Wasa og Karl den Niende i Sver
rig, Frederik den Anden og Christian den Fj er de i Dan
mark, og for Hansernes Plage-Gudinde: Dronning Elisa
beth i England. At Hamburg havde anderledes Fordeel af
sin smidige Ligegyldighed for Lagets Vee og Vel, end Lybek
af sit fortvivlede Stivsind, er vist nok i vore Dage soleklart,
nåar man sammenligner disse Hanseatiske Levninger, men
langtfra at spotte den «Keiserlige Rigs-Stad« i sin dybe For
nedrelse, skal Nordens Folk give Lybek Æren for hvad Godt,
Laget virkede, og takke Gud, at de under deres lange Vinter
søvn hverken faldt i Hænderne paa Holland eller England,
men gav kun » Lærepenge « til nogle Tydske Kiøbstæder, som
var nødt til at lade dem selv opgiøre deres Mellem-Regning,
saasnart de fik Lyst og Tid dertil.
Hvad nu den store Mellem-Handel angaaer, som »Han
serne« i det Fjortende og Femtende Aarhundrede hardtad
udelukkende bemestrede sig, da beklager deres berømte Historie
skriver (Sartorius) vel i en vis Henseende, at man ei fra hine
Dage har saadanne ordenlige «Told-Ruller og Klareringer« som
*) Sartorius’s Hanse-Histories Tredie Deel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
