Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørreleden
454
meer af Riget i Pant og Forlening. Først efter hans Død (1386)
kunde Albrecht og hans Tydske Venner begynde i det Større
at raade selv, og man seer, de vilde arvet Broderparten efter den
hovedrige Drost; men de Svenske Herrer, som havde baade
hans «sidste Villie* at udføre, og deres eget Bedste at betænke,
vilde slet ikke indlade sig derpaa, men stillede begge Dele un
der Tvillingrigets Dronning Margrethes Beskyttelse*).
Margrethe havde nemlig været sin Søn Olavs Formyn
derske i Danmark siden Kong Valdemar (1375) og i Nor
ge, siden Kong Håkon (1380) hensov, og var, efter Olavs
Død (1387) blevet regierende Dronning i begge Riger, og hun
vægrede sig ingenlunde ved ogsaa at tåge Sverrig under sine
Vinger, nåar Kronen fulgde med. Det lovede de Svenske Herrer,
den skulde, og skiøndt Albrecht drev Spot dermed, kaldte
Dronningen «Kong Brogeløs« og sendte hende en Hvæssesten
til sine Synaale, saa vandt hun dog Kronen, som han tabde,
tilligemed Friheden, i Slaget ved Mosseberg og Falkøping
i Vester-Gothland**).
Saaledes fik da Dronning Margrethe Samling paa de tre
Nordiske Riger (1389), thi vel trodsede St ok holm enstund,
ved Hjelp afde Meklenborgske Herrer og Stæder, men tjende
dog kun til Løsepenge for Albrecht, og det er mærkeligt,
at Lybekkerne og Hanselaget i det Hele, ved denne Leilig
hed, snarere begunstigede den Danske Dronning end den Tyd
ske Konge***). Allerede heraf maatte vi slutte, at Hanselaget
har frygtet mere for at miste den Danske og Norske Handel
end den Svenske, og deres Historie-Skriver finder da ogsaa, at
deres fleste Forhandlinger med Svenske Konger angaae blot
Forbund mod Danmark f). Ligesom nemlig Tydske Kiøb
mænd fra Arildstid fik Borgerret og Deel i Raadet, nåar de
nedsatte sig i Visby, saaledes finde vi, det var ogsaa i Stok
holm og andre Svenske Søstæder, saa Handelen dreves der
uden Opsigt paa Svensk, og dog for Tydsk Regning.
Saasnart nu Dronning Margrethe var blevet varm i sit
Hl id skjal v, lagde hun Haand paa det Storværk, der egenlig
har gjort hendes Navn udødeligt, og bragde den berømte «Kal
marske Forening« istand (1397), hvorefter de tre Nordiske
Riger skulde holde übrødelig indbyrdes Fred, staae Last og
*) Lagerbrings Svea-Rikes Historie 111. 663—708.
**) Erik Olsen S. 259—63. Lagerbring 111. 711—14.
***) Korner hos Eccard. 1165 etc. Erik Olsen S. 273.
t) Sartorius om » Hanselagets « Oprindelse I. 157—63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
