Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørreleden
459
gamle *Riim-Krønike,« paa det reneste Dansk, der endnu er
ført tii Bogs, baade i hans Dage blev Prænte-Konstens Første
grøde herinde og blev ham tilegnet, thi baade har hans Æt til
egnet sig vort Modersmaal, og det har under Den fornyet sig,
trods noget Andet, i sin Aand fra Arildstid.
Da nu saaledes baade Høiskolen reiste sig, Bogtrykker-
Konsten indvandrede og Modersmaalet udgik paa Prænt
i den Menneske-Alder (1449—81), vor første Oldenborger sad
paa Thronen i Danmarks ny Hovedstad, saa begyndte Ny
aarstiden aabenbar ingensteds enten folkeligere eller mere
historisk, men havde Christian forstaaet Folke-Hjertet, vilde
han dog hverken stridtes med Svenskerne om deres Krone,
som var ham uvedkommende, eller lagt Raad op mod Ditmar
sk e n s Frihed, for hvis voldsomme Krænkelse vi ikke blot en
gang maatte bøde, men endnu med Grund høre ilde.
3 Svenskerne havde nemlig alt i Erik Syvsovers Tid gjort
Opstand, under Odelsbonden Engelbret fra Dalarne, og
efter Kristoffer afßaierns Død, opgav de aldeles den Kal
marske Forening, og valgde Karl Knudsøn af den høiadelige
Bonde-Slægttil deres Konge. Vel maatte han engang, under
indvortes Splid, vige Sædet for Danmarks Christian, hvem
derfor Æneas Sylvius nævner med Priis, som hele Nordens
Drot, men derved vandt ikke engang Hansestæderne og Mellem-
Handelen, men kun Døden og Mellemhadet, hvorfor Karl
ogsaa blev kaldt tilbage, og fik sin Systersøn, Sten Sture til
Eftermand*). Denne berømte Svenske Herre førde vel kun
Navn af Bigs forstander, men gjorde dog i en Menneske-
Alder (1470—1503) mere Gavn end mangen Konge, thi han for
svarede tappert Rigets Selvstændighed, stiftede Høiskolen i
Upsala og indførde Bogtry kkeriet. Ogsaa han maatte dog
engang (1494) da de andre «Svenske Herrer« blev misundelige
paa ham, overlade Kongen af Danmark Sverrigs Krone at
stadse med paa Kalmar-Foreningens første Jubelfest; men
her gik det ret efter Mundhældet, at «Stadsen faldt i Moradsen,«
thi Sverrigs Krone tabde Kong Hans, med saameget Andet, i
Ditmarsken.
Ditmarsken er et lille Landskab (syvmil langt og 2—5
Mile bredt) mellem Eideren, Elben og Vesterhavet, og
hvor dunkle end baade dets Navn og tidligere Kaar maa findes,
*) Æneas Sylvius i sit » Asien og Europa* S. 390. Erik Olsens Svenske
Historie 6te Bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
