Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
482
og Lombardiets Bekostning*). Mailand saae sig nu snart be
leiret af hvad den kaldte sin egen Krigshær; til den udvortes
Fare kom indvortes Oprør, Pøbelen rasede, og Mailand maatte
omsider skatte sig lykkelig ved i Sforza at faae en klog og tap
per Tyran, der forstod at holde Orden og sikkrede Byen sin
gamle Rang som Lombardiets Hovedstad**). Et Land, hvor
Sligt ikke blot kan skee, men beundres og billiges, er modent
til Trældom, og dog er det ikke blot Sforzas egen Haandskri
ver: Johan Simonetti, der løfter ham til Skyerne, men selv
Æneas Sylvius, som dog paa Keiser Frederik den Tre
dies Vegne var hans Medbeiler til Mailand, og saae Staden
kort før Overgivelsen, finder Sagen i sin Orden, og Machiavel
bemærker ved den Leilighed, at store Mænd kalde det ingen
Skam at skuffe men kun at tabe ***).
Saaledes kom Sforza i Besiddelse af Mailand, med samme
Ret som Tyrken et Par Aar senere af Konstantinopel, men
uagtet han, efter fattig Leilighed, førde et stolt Liv i Mailand til
sin Dødsdag (1466), var han dog langt fra at have Stortyrkens
Lykke, ,thi før Aarhundredet var omme, laae den Throne, han
tømrede, uopreiselig i Støvet, og den havde for hans Æt kun
været et kummerligt Høisæde; thi hans ældste Søn, Galeazo,
blev myrdet i sin Ungdom (1476), og hans anden Søn, Ludvig
Morbær, der meende, han kunde høre Græsset groe, fordi han
gik rask paa Ræve-Kløer, maatte ende sine Dage, hvor han saae
hverken Soel eller Maane. Ham var det, som kaldte Karl den
Ottende til Italien, og til hamvardet, Ludvig den Tolvte
kom selvbuden, og Schweitser-Tropperne, som Sforza sto
lede paa, forlod og forraadte ham, hvorved de vist nok beskæm
mede sig selv, men gav alle Fyrster den nyttige Lære, at hvem
der selv er troløs, maa ingen Troskab vente f).
Schweitserne indbildte sig nu, de raadte for Lombar
diet, og efter Slaget ved Ravenna (1512) blev det ogsaa virke
lig dem, derregierede i Mailand, under en übetydelig Sforzas
Navn, men det vårede dog ikke længer end til det berømte Slag
ved Marignano (1515) hvor Schweitserne leed et Nederlag,
de aldrig glemde. Det var Frands den Første af Frankrig,
*) Sismondis Italienske Historie 291 —324.
**) Sammest. X. 325—64.
***) Sforzas Levnet af Simonetti hos Muratori XXI. Æneas Sylvii
Asien og Europa S. 422—31. Machiav els Florentinske Historie 6te Bog.
t) Sismondis Italienske Historie XI. 57—64. XII. 75—89. 135—38. XIII.
35—66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
