Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
488
og Gudsdyrkelsen derfra, og at hvor man derimod først vil efter
tragte Mesterskab i den store Konst at danne et frit og skiønt
Borger-Samfund af levende Mennesker, der vil man siden, som
Smaating, vinde Mesterskab i de skiønne Konster, der gjorde
Italien og Grækenland berømte; thi selv Ord og Toner,
end sige da Steen og Farver, er i Grunden langt lettere at be
handle smukt end Menneske-Livet selv. Slutningen bliver
da nok, at dersom Konsters og Videnskabers Blomstring nød
vendig maatte kiøbes med en kirkelig Tomhed, sædelig For
dærvelse og borgerlig Trældom, som den Italienske i det Fem
tende og Sextende Aarhundrede, da maatte alle Folk, der vil
deres eget Vel, frabede sig den forfengelige Ære ; men Slutnin
gen bliver ogsaa, at medens alle skiønne Konster kun er spildte
paa et stygt Liv, vil derimod et skiønt Menneske-Liv af sig selv
forskiønne sine Omgivelser og Alt hvad Det berører, saa For
skiellen vil kun være den Samme, som finder Sted mellem de
naturlige og de sminkede Rosenkinder, eller dog mellem Driv
huus-Planter, og de senere udviklede, men ogsaa anderledes
saftige, stærke, varige og til Aarstiden passende Vexter og Frug
ter i «fri Jord underaaben Himmel !« En menneskekiærlig Stats-
Klogskab, med endnu større Klarhed end den Machiavelske, vil
da ogsaa finde sin boglærde Tolk ved Siden ad de store Malere
og Bygmestere, ligesom den Menneskefiendske fandt sin ved
Siden ad Michel Angelo, Rafael og Tizian, og da, men ogsaa
først da, kan Menneske-Aanden juble og Menneske-Hjertet fryde
sig ved de skiønne Konsters Glands !
I det vi nu vende os til den Pyrenæiske Halvø, med sine
ulykkelige femten Millioner Indbyggere, maae vi vel huske, at
den udgiør en betydelig Deel af Europa, og pipper alt tidlig
frem i Oldtidens Verdenshistorie, men vi maae dog heller ikke
glemme, at den altid historisk hørde langt meer til de andre
Verdens-Dele end til Europa, saa det er i sin Orden, at den og
saa i Nyaarstiden har al sin Berømmelse fra Afrika, Asien
og Amerika. Da baade Ost- og Vest-Indien, for ei at tale
om China og Japan, historisk talt er en splinterny Verden,
hvis Indflydelse paa den Gamle er i Nyaarstiden blevet übereg
nelig, saa kræver unægtelig Spaniens og Portugals Historie i det
Femtende og Sextende Aarhundrede en Opmærksomhed,
intet Hensyn paa dens øvrige Beskaffenhed maa hindre os fra
at skiænke den; men paa den anden Side maae dog heller ikke
de glimrende Opdagelser, eller alle Perus og Mexicos Skatte,
forblinde vore Øine, saa vi, med Ridderen af den bedrøvelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
