Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
518
Hjerte; thi dette Giftermaal var i det mindste for hende en
Hjerte-Sag, som hun, trods Kongen, sin Broders Villie, baade
med List og Magt drev igjennem. Denne hendes Broder, Hen
rik den Fjerde, Sidstemand af Trasta mara [-Huset] i Casti
lien, en Stakkel i alle Maader, efterlod ved sin Død (1474) Ca
stili en i grændseløs Forvirring, og Kongen af Portugal, Al
fons Afrikaner, stræbde da at fiske i rørte Vande; men
skiøndt han ved, paa [sine] gamle Dage, at forlove sig med en
mistænkelig Datter af Henriks Gemalinde (Johanne Ber
tranna) vandt et stort Parti, maatte han dog, efter Nederlaget
ved Toro i Leon (1476) rømme Marken for Ferdinand og
Isabelle*).
Snart besteg nu ogsaa Ferdinand Aragoniens Throne,
som han over en heel Menneske-Alder (1479—1516) beklædte,
og saaledes begyndte der igjen at blive Samling paa Spaniens
Historie; men til en Sammensmeltning var der dog ikke syn
derlig Udsigt; thi deels vedblev Isabelle ligetil sin Død (1504)
at være regierende Dronning i Castilien, og deels var det
ikke blot forskiellige Love og Indretninger, men saare forskiel
lig Herkomst og Sprog, Tro og Tankegang, der deelde Landet,
saa Mohrerne i Syden og Baskerne i Norden var hardtad
ligesaa forskiellige fra Castilianer og Aragoner, som fra hinan
den**). Lykkeligst havde derfor vist ogsaa Spanien været, om
de fire Biger, hvori det endnu var deelt, Castilien og Ara
gon, Navarra og Granada, kunde fredelig bestaaet ved
Siden ad hinanden; men hverken var det i Tyrketidens Smag,
ei heller lod det sig vel tænke, da Ferdinand den Catholske
blev Sidstemanden af alle de Spanske Kongeslægter, og Moh
rerne hverken kunde opgive deres fiendtlige Stilling eller for
svare den.
Hvordan nu Ferdinand naaede at blive enevældig over
hele Spanien, det lader sig vist nokikke ret oplyse, før de mang
foldige Haandskrifter fra hans Dage, som Censuren har un
dertrykt, komme for Lyset, men hvad Verdens-Historien kan
ændse, er dog klart nok; thi Ferdinand maa, trods Machia
vels Lovtale over hans mageløse Stats-Klogskab, takke Isa
belle, Ponce de Leon, Gonsalvo de Cordova, Ksime
nes og Colombo, og da i det Hele Lykken bedre end For
standen for Alt hvad han vandt, baade ude og hjemme, og hvor
übetydelig han selv var, seer man grandt, efter I sabel les Død
*) Prescotts Ferdinand og Isabelle I. 249—86.
**) Lucii Marinæi Spanske Mærkværdigheder B. IV. hos Bell S. 781.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
