Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vesterleden
526
Et saadant bo gl igt Kæmpe-Værk ligger paa Grændsen af
Aandens og Haandens Virke-Kreds, og i den Sidste var
det naturligviis især den Spanske Beformator glimrede, da det
er der, Begrebets Klarhed og Jern-Villien, som han besad, til
ligemed Guidet og Staalet, som han vidste at skatte og anvende,
øve deres Heltegjerninger. Den mest glimrende af Disse var nu
igjen Toget til Afrika, som Cardinalen (1509) ei blot gjorde
paa egen Bekostning, men maatte kæmpe længe for at kunne
tiltræde, og fulgde selv graahærdet; thi vel glippede det for Spa
nien i det Femtende hvad Frankrig nu forsøger i det Nit
tende Aarhundrede, at betvinge og berolige Nord-Afrika,
men Planen var lige kæmpemæssig og Udførelsen saa kraftig,
at ikke blot blev Oran, Bugia og Tripoli indtaget, men baa
de Algier og Tunis skatskyldige ***), som [vel] er meer end
Frankrig endnu har naaet, og det maatte vel, ligesaa kraftig
fortsat, frelst Europa fra den überegnelige Skade og uskikke
lige Skam, det siden giennem tre Aarhundreder har lidt af Rø
ver-Staterne, som vi skiælvede for og skattede til. At for
Resten Spaniens berømte Minegraver Peter af Navarra
paa dette Tog var Cardinalens Høire-Haand, er almindelig be
kiendt, men at det var Venetianeren Hieronymus Via ne Ili,
som baade først gav Ksimenes Anslag paa det store Foreta
gende, meddelde alle de fornødne Oplysninger, og spillede, som
General-Kvartermester, en vigtig Rolle med, er, skiøndt sjelden
anmærket, ligesaa vist og nok saa vigtigtf).
Dog, var end Afrika-Toget Cardinalens mest glimrende
Bedrift, saa var dog Rigsf orstanderskabet (1516—17),
hvormed han, omtrent firsindstyve Aar gammel, sluttede
*) Gomez hos Schott S. 965—67.
**) Sammest. S. 961.
***) Sammest. 1024-48. 1059.
f) Sammest. S. 975. 78. 1021—22. 26. 31. 45. 47
iblandt en indfødt Græker og tre døbte Rabbiner*). Af hvil-
ken überegnelig Vigtighed dette Værk baade blev for den Tyd-
ske Reformation, der just begyndte samme Aar, som det
fuldendtes, og vil herefter endnu klarere vise sig [at være], det
hører til Kirke- His to rien, men det Store i Tanken og saa-
vel det Rige, som det Kloge og Driftige i Udførelsen, det hører
til Manden, hvis Betragtning af Oldtidens tre store Hoved-
Sprog, som de Eneste Bibelen værdige, vel igrunden var død,
som hele Tidens »Classiskhed«, mendog her kæmpemæssig
virksom**).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
