Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
533
(1534), istedenfor at de nu, under Kamp med den Lutherske
Beformation, maatte hardtad arbeide sig trætte før de fik Lei
lighed til at virke paa det Hele. Saasandt vi derfor sætte Priis
paa Folkelighed og Modersmaal og paa fri aandelig og
borgerlig Virksomhed, og hvor giør man ikke det i det Nit
tende Aarhundrede, der maa det være os en Hovedsag at ind
see den Lutherske Reformations verdenshistoriske Be
tydning, som, under den forvirrede Kamp med Kirken og
Paven, og den fjantede Forgudelse af de »døde Sprog« og deres
Mesterværker, blev aldeles overseet.
Da det imidlertid var mellem Ruinerne af Middelalderens
Kirke-Stat, Krigen førdes, og [det] var en christelig Kirke-
Fornyelse, Luther virkelig glødede og kæmpede for, saa er
det umueligt at forstaae den Lutherske Reformation uden at
komme [md] paa Kirke-Historiens Enemærker, og Feilen ved
de sædvanlige Udviklinger ligger da ingenlunde deri, at man
sammenligner Luthers Kirke-Begreb med det efter Skriften
Oprindelige, men deri, at man glemmer, Christendommen
er oprindelig ingen Skrift, men en Tro og et Liv, som før
Luthers Dage, giennem mange Aarhundreder og meget for
skiellige Folkefærd, havde ført et virksomt og høist mærk
værdigt Levnets-Løb, der kun ved Luther fik et nyt Afsnit
efter Tidens og Folkenes Tarv og Leilighed. Det er altsaa den
Christne Troes og Kirkes Historie, især hos de Folk, som
Luther udsprang af og virkede paa, hvoraf man skal forklare
sig hans Reformation i sin levende Sammenhæng med Folke
nes forrige og følgende Levnetsløb ; men det har man aldeles
forsømt, og derved, blandt Andet, tåget Protesten mod Mid
delalderen og Geistligheden, i det Hele, for det Væsenlige,
skiøndt den [det] kun var et, efter Omstændighederne, nødven
digt Onde. Hvor bagvendt og ugiørligt det nemlig end maa fin
des, i Nyaarstiden at grave Middelalderen op, og taabe
ligt at holde paa Dens Skygge ; saa er det dog ikke mindre bag
vendt og ugiørligt at grave Oldtiden op, af Ebræers, Grækers
og Romeres Skrifter, og ei mindre taabeligt at nøies med et
tomt Begreb derom; og en saakaldt Christendom, hvori Pro
testen var Hovedsagen, vilde aabenbar slet ikke være An
det end TyrkiskVantroialsin Nøgenhed. Fra denne T
yr
kiske Protestantisme, som i det Femtende Aarhundrede
truede med at oversvømme hele den Vestlige Christenhed,
var det tvertimod den Lutherske Reformation frelste de Folk,
der havde Hjerte og Tro til at frelses, thi medens vi her kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
