Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
540
tende, men vel Sexten Aarhundreders største Mand l, var, som
man veed, Augustiner-Munken Morten Luther. Vi Nordboer,
som, paa hans Ord, slog en Streg over alle de gamle Navne paa
Helgen-Listen, fra St ep hans af, og satte, mod hans Villie,
hans alene deristeden med store Bogstaver, ja kaldte os Lu
theraner saalænge, at vi nær havde glemt hvad vi selv hedd,
baade fra Arild st id og fra vor tidlige Hjemmedaab, havde
nær glemt, at vi var baade Nordboer og Christne, før Lu
ther blev født, og maatte blive ved at være begge Dele, nåar
vi vilde være andet end hans Skygger; vi tør vist nok ikke paa
staae at være uvillige Mænd ved hans Berømmelse ; men hans
Storhed er som Bjergenes, der bliver synligere, jo høiere Solen
kommer op, thi det er en Kiendsgierning, at han, ene Mand,
overvandt baade Keiseren og Paven, indtog hvad vi nu kal
de syv Kongeriger, og beholdt dem, som en Halvgud, endnu
efter Døden [i] over toh undre de Aar. Ja, som en Halvgud,
større end Herakles, kun at sammenligne med Odin, Skjald
skabets Ophav og alle Helte-Slægters Stamfader i Norden,
saaledes staaer aabenbar Luther i det Sextende Aarhundre
de, som den aandelige Stamfader til alle Skriftkloge Psal
misterog gifte Præsteri vor Halvverden, og Lignelsen bli
ver ikke blot slaaende, men lynslaaende, nåar vi huske, at
»Vers og Buner« var baade Odins og Luthers eneste Vaa
ben; thi >Mund og Pen« som svare dertil, var jo fra Arildstid
Aandens berømte Vaaben og Værktøi, som giennem Middel
alderen meer og meer fordunkledes af Kors og Rosenkrandse,
Kirke-Taarne og Kloster-Porte, Kirke-Klokker og Orgel-Vær
ker, Vie-Vand og Røgelse-Kar, Bispe-Huer og Messe-Hagler,
Billeder og Helgenskrin, for ei at tale om Ild og Sværd, men
fremstraalede nu igien med Luther i al deres Glands.
Dette klinger jo vist nok æventyrligt, men det giør Colom
bos Levnets-Beskrivelse ogsaa, og er dog reen historisk Sand
hed, og det er aldeles umueligt for et levende Menneske at
læse Luthers [Skrifter], uden at berøres af et Væsen fra en
ganske anden Verden, end den der omringer ham, og dog saa
aldeles med Liv og Sjæl inde i den, saa beundringsværdig skik
ket til det længe forberedte, men, som det syndes, umuelige
Storværk, at man, for at være vis paa, man ikke drømmer, men
er lysvaagen, tit maa minde sig selv om, at for [om] Værket,
som aabenbar krævede en saadan Mand, gaacr der Syn for
1 2. Udg. »og dette siden Augustin mageløse Vidunder, <
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
