Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
549
Lykke til at giøre en Begyndelse, hvorfra vi, skiøndt Værket af
brødes, nu kan see til Enden, det er etaf de største Underværker
i Menneskets Levnetsløb, og giør saavel Kirkens fremsprin
gende Hjørnesteen, som dens skiulte Bygmester, ei blot
udødelig, men guddommelig Ære!
At nu dette Reformations-Underværk først maatte skee hos
Reformatoren selv, i hans lille Geistlige Stat og Munkebo,
hans Hjertekammer og Hiernekiste, det glemmer man
vel let, men det maa dog huskes, ikke blot for at være billig
mod Lederen, som umuelig kan føre Andre videre end han
selv er kommet, men ogsaa for at see, hvordan de «Fattige i
Aanden« nuomstunder kan blive velhavende, og Krysterne blive
djærve Kæmper. Denne Forvandling synes nemlig altid saa
utrolig, at man neppe nok troer sine egne Øine, og trænger der
for høilig til at betragte samme Mand i den himmelvidt for
skiellige Tilstand.
At nu Mennesket, skiøndt af Herkomst Muldets Frænde,
dog oprindelig har staaet i levende Forbindelse med Himlen, og
aandet frit med en evig Livs-Kraft, det maa her, som ved
enhver Forklaring af Menneske-Livet, der ikke skal føre til
Selv-Modsigelsens yderste Mørke, forudsættes som en afgjort
Sag, og Afbrydelsen af denne levende Forbindelse mellem
Himlen og Jorden, der ene hjemlede Udødeligheds-Haabet :
Skilsmissen mellem Sjæl og Legeme: den aandelige Død,
der med Nødvendighed drog den Legemlige efter sig; de for
udsætte en opstaae.t Uenighed mellem Gud og Mennesket,
altsaa et Syndefald. At der nu i Tidens Fylde, ved Ordets
Kiødspaatagelse, Lidelse og Død, sluttedes et Forlig og
skedte en Forsoning mellem Gud og Mennesket, som afhjem
ledes ved Frelserens Opstandelse, kronedes med Hans
Himmelfart, og beseigledes med den Hellig-Aands Udgy
delse over Apostlerne, det er, som bekiendt, Kiernen af det
»Evangelium« der forplantedes fra Slægt til Slægt i hele den
gamle Christenhed, og skabde den Ny, saavel hos os, som i
Engeland og Tydskland. Hvad der imidlertid snart efter
Apostlernes Tid begyndte at blive det store Spørgsmaal, var hos
nogle Faa: hvor den Hellig- Aand blev af, og hos Mangfol
dige: hvor man nu skulde faae den Syndernes Forladelse
og deraf udspringende Trøst over Døden, som Christus havde
erhvervet og Apostlerne rigelig uddeelt ?
Intet Svar kan nu vist nok falde naturligere, blandt troende
Christne, end det Luther gav: i Kirken ved Naademidlernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
