Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhuudrede
552
senlig hører, forsømde Luther heller ingenlunde boglig at giøre
til hele Menighedens Børne- Lærdom, saa det udgiør Fire
af de Fem Parter i hans lille Catechismus, der vel maa kal
des 1 den Allerchristeligste, og har bidraget meer end alle
andre Bøger tilden Apostoliske Christendoms Fornyelse.
At Mose-Bogens ti Budord, og ei «Forsagelse n« ved Daaben,
udgiør hans Børnelærdoms første Part, er vist nok, kirkelig
talt, en Lyde, man fristes til at kalde stor, da derved et Stykke
afjødernes hellige Skrift sammenblandedes med de Christ
nes mundtlige og personlige Daabs-Pagt; men da Luther ellers
langt renere og tydeligere end Nogen i mange Aarhundreder
indskærpede Forskiellen mellem Jødedom og Ch r istendom,
Lov og Evangelium*), maa man i Sammenligning kalde
Lyden meget lille, og Feiltagelsen, efter Omstændighederne,
uundgaaelig.
Af Luthers lille Catechismus, om det i Kirken altid Nær
værende og ene Nødvendige, var det da de Troende lær
de, bedre end i tusind Aar, at læse Bibelen og at skielne det
Grund-Christelige og Uforanderlige fra hvad der enten
var Papisteri og Menneske-Tant, eller dog kun ærværdige
Oldsager, som skulde betragtes og behandles med Evange
lisk Frihed, og skiøndt det virkelig er en Mangel ved den
Lutherske Børnelærdom, at den ligesom med Taushed forbi
gaaer «Kirken« selv, hvori Ordet findes og [hvor] Indviel
sen, med Haandspaalæggelse, til at føre Ordet skaber «Præ
ster og Biskopper« som >de bør sig at være;« saa forudsættes
dog bestandig begge Dele, og hvem der barnlig holdt sig til
Luthers Catechismus, vilde hverken tåge feil ad den sande
Kirke, hvor den He Hig- A and «kalder, forsamler, oplyser,
trøster og opliver,« eller miskiende Herrens Embedsmænd,
hvor de fandtes sunde i Troen og mægtige i Skrifterne. Skiøndt
derfor de i det Syttende Aarhundrede saakaldte Orthodoxe
eller strængt-lutherske Skriftkloge, der af Skriften vilde
bevise, at den ganske Christenhed burde fortolke Bibelen efter
Luthers Catechismus og den Augsburgske Confession, hør
de til de kiedsommeligste Vrævlere, der kunde gaae paa Guds
grønne Jord, saa laae den ægte Lutherskhed, med «Evange
liet og Sacramenterne«, dog den Apostoliske Christendom
nærmere end Alt hvad der siden Augustins Dage havde baa-
*) Walchs Udgave af Luthers Skrifter XX. 204—12.
1 2. Udg. »der næst efter Apostelskriften maa kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
