Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
565
afßidderskabet, som hans Jernhaandaf denrette Staalhanske*),
og Frands von Sickingen har da endnu sin poetiske Bauta
steen tilgode, som Tiden vel ogsaa snart vil bringe ham.
Det var i Wurtemberg, Oprøret først udbrød, aabenbar
ved den hjerteløse Haardhed, hvormed Østerrigerne, som
havde bemægtiget sig Landet, i det Hele behandlede Almuen,
og især forfulgde Evangeliets nye Prædikanter, og her fandt
selv den «strænge Ridder x Georg Wald bu rg, der anførde de
Schvabiske Forbunds-Tropper, det klogest at underhandle med
Bønderne, hvorved de berømte «Tolv Artikler* udentvivl opsat
af Schveitser-Præsten Christoffer Schappler fra St. Gal
len, kom for Dagen, og giør deres Forfatter ingen Skam, thi
Tonen er sømmelig og Hoved-Indholden er, at Bønderne vil selv
raade for deres Sogne-Præster, nok tjene og skatte til Skik
kelighed, men ikke taale nye Skatter og Tynger, ingen Kvæg-
Tiende svare og ikke flaaes afSkifte-Retten, men nyde bil
lig Deel i Jagt, Fiskeri og Skovhugst, hvor ikke lovlig
hjemlet Eiendoms-Ret forbyder det. For Resten hedd det til
Slutning, vilde de ogsaa nøies med Mindre, nåar det var «efter
Skriften,« og overlade Sagen til Bedømmelse af visse Fyr
ster, Borgemestere, Morten Luther og andre Evangeli
ske Prædikanter**).
Var dette Forslag traadt i Kraft, da viser Luthers Anmærk
ninger til de «Tolv Artikler* at han vilde været en forstandig
og upartisk Mægler, men deels var der vel Skrømteri paa begge
Sider, og deels forstyrredes det Hele ved et langt vildere Oprør
af de Rhinske og Frankiske Bønder under Anførsel af Kr o
manden Georg Mezler fra Ballenberg ved Odenwald,
som i en Ruf indtog Mergentheim, Weinsberg, Aschaf
fenburg og Wurzburg, og udæskede hele Tydsklands
Adel ved (Paaskedag) i Weinsberg paa det Grusomste at dræ
be Greven af Helfenstein og alle sine adelige Fanger***).
Dette bidrog Sit til, at en Haandfuld Adelsmænd med beun
dringsværdig Tapperhed forsvarede Bjergslottet Liebfrauen
berg ved Wurzburg mod hele Bonde-Hæren, og med dette
Slots haardnakkede Beleiring, saavelsom med utidige Forhand
linger om Tydsklands tilkommende S t a t s-F o r fa t n i n g, spildte
Bønderne Tiden, medens Waldburg kom fra Bodensøen,
*) Goz v. Berlichingens Levnetsbeskrivelse af ham selv er udkommet
i Nurnberg 1731. ..... *„
**) Walchs Udgave af Luthers Skrifter XV. Bondekngens Historie af Haa
rer (Crinitus) i Frehers Historiske Samlinger T. 3.
***) Bondekrigens Historie af Sartorius S. 67 — 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
