Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
566
slog de Wurtembergske Bønder, og forenede sig med Pfalzgrev
Ludvig fra Heidelberg. Nu gik det Slag i Slag, Gøz von
Berlichingen sneg sig bort en Nat, det Samme gjorde Bøn
dernes andre adelige Stalbrødre, og Onsdagen efter Pi ndse var
Feldttoget endt*).
Dog, det gamle Ord, at stakket Dands er snart sprunget, stad
festedes endnu klarere i Thuringen, hvor Gjendøbernes
Patriarch, Præsten Thomas Munzer, og Munken Pfeiffer
havde deres Borgeleie i den fri Rigsstad Muhlhausen,og stod
i Spidsen for en Hob Daarekiste-Lemmer, der vilde indføre fuld
kommen «Frihed, Lighed og Broderskab«; thi de spillede kun
Mester i fjorten Dage, til Nedsablingen ved Frankenhau
se n midt i Mai. Her var det Landgrev Philip af Hessen, som
gjorde Udslaget, nogle tusind Bønder blev paa Valpladsen,
Munzer og P fe if fe r blev Begge henrettede, og dermed endtes
Sørge-Spillet i disse Egne, thi i det egenlige Sachsen løftede sig
ikke en Haand mod den lovlige Øvrighed**).
Nu er det vist nok, at Fyrsterne og Adelen næsten allevegne
misbrugde deres Seier til at myrde Værgeløse og end mere un
derkue de Fortrykte; men vel var det, at den raa Almue ei fik
en Overhaand, den umuelig kunde andet end misbrugt til at for
styrre det Borgerlige Selskab og kvæle Oplysning i Fødselen !
Tiden har ogsaa viist, at selv Kiøbstæd-Folkene var knap
nok modne til den Rolle, de nu, som «Middel -Stand,* skulde
spille, og Grunden var naturligviis den samme, som giør, at en
Kronprinds sjelden er moden til Regleringen, nåar han skal be
stige Thronen ; thi selv gode Regenter vil sædvanlig hellere sav
nes end erstattes, og forsømme derfor gierne deres Eftermænds
Opdragelse.
Saaledes forsømde i Middelalderen Geistligheden Ade
lens og Adelen Borgerskabets Opdragelse, saa hvad der
alligevel i Christenheden gjorde den altid farlige Overgang
taalelig, var aabenbar Christendommens klosterlige Virk
ning, hvorved der, selv hos dem, der ei brød sig stort om Evig
heden, foregik en menneskelig Udvikling, som kræver, bærer
og sikkrer det Borgerlige Selskab. Her see vi vel bedst Re
formationens menneskelige Uundværlighed og borgerlige
Fortjeneste; thi i Nyaars-Tiden vil Forstanden raade, og
bliver dog, uden tilsvarende Kundskab, nødvendig Mis-For
stand, deri H verdags-Livet straffer sig selv, som vi kan
*) Sartorius S. 216—90.
**) Walchs Udgave af Luthers Skrifter XV. Sartorius S. 294—348.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
