Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
604
Kun forgjæves havde nemlig Henrik søgt at udhungre Pa
ris (1590), thi skiøndt man tilsidst bogstavelig aad Græs som
Kvæget og bagde Brød af Dødningebeen, holdt Paris dog Pi
nen ud, til Hertugen af Panna undsatte den, og da Pøbelen
saa, for at give sin Glæde Luft, hængde Parlament s-Præsi
denten og et Par andre fornemme Jurister, som gamle Lu
rendreiere, man ei kunde lide paa, da tog Hertug Carl [af]
Guise, ved at hænge de skrappeste Rodemestere, Brodden
fra dem, og satte «skikkelige Folk« i Spidsen, som kunde finde
sigi Billighed, og de so lg de reentud Paris (1594) til Kong
Henrik*). For Løiers Skyld kan det ogsaa bemærkes, at Grev
Bris sa c, som ved denne Leilighed skummede Fløden, og fik,
iblandt Andet, to Tønder Guid og en Marskal-Stav, var netop
ham, der havde lært Pøbelen at giøre Barricader**). Carl
af Guise, mest bekiendt under Navnet «Hertugen af Mayen
ne,« som selv havde gjort sig et svagt Haab om Kronen, krym
pede sig vel enstund ved at give tabt, men da Paris gik fløiten,
og han mærkede, at Spanierne var daarlige Trøstere, tog han
dog ogsaa (1596) paa en skikkelig Maade det Visse for det Uvis
se***). Den Sendrægtigste til at give Kiøb var Prinds Philip
Emanuel af Lothringen, sædvanlig kaldt «Hertugen af
Mercoeur,« som, med Spaniens Hjelp, stræbde at giøre sig
uafhængig i Bretagne, og han varudentvivl den gæveste Mand
af dem Alle; thi da han omsider (1598) maatte gaae paa Forlig
og gifte sin eneste Datter med Kong Henriks Frillesøn, vendte
han Frankrig Ryggen, som et reent Babel, og trøstede sig
med at gaae til Ungarn og slaaes med Tyrkenf).
Saaledes samlede da Henrik af Bourbon Riget, og at han
alt tidlig (1593) havde paany afsvoret det Calvinske Kiæt
teri, følger af sig selv, men at han var saa prutten som muelig
paa Religjons-Frihed til Hugonotterne, det maae vi
vi lægge Mærke til, fordi man sædvanlig, ved at høre om det
*) Davila S. 670-71. Sismondi XXI. 66. 81. 126—39.
**) Sammest. S. 496—97. 909—12. Sammest. 253—57.
***) Sismondi XXI. 399—410.
f) Davila S. 1055.
hed og Lykke paa Valpladsen vandt hele Frankrigs Beundring,
var det dog egenlig kun med «Guid og grønne Skove « han over-
vandt Paris og sine mange Fiender, kun med Utaknemmelig-
hed han lønnede sine gamle Venner, og kun med Udsuelse han
arbeidede paa hvad hans übarmhjertige Bentemester kaldte
Rigets Velstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
