Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
616
ske Parlament hjalp for Tyranni; thi Henrik fik aldrig
saa galt eller grumt et Indfald, at jo Parlamentet styrkede
ham deri. Endelig efterlod Henrik sig tre Børa, hver med sin
Dronning: Marie med den Spanske Cathrine, Elisabeth
med den Normanniske Anna Boleyn, og Edvard med den
Engelske Jane Seymour, og skjøndt kun den Ene af disse
er verdenshistorisk, maae de dog opregnes, fordi de Alle kom
paa Thronen og tog virksom Deel i den Wælsk-Normanni
ske Reformation (1530—60), som denne Gang førde os til En
geland.
At nu denne saakaldte Engelske Reformation, med sin be
synderlige Frugt : den Anglikanske eller Høibispelige Kirke,
er noget ganske Eget, hidtil mere forbigaaet end betragtet uden
lands, og ei mindre anfægtet end beundret i Hjemmet, det er
vitterligt nok, og at Engeland, ved ogsaa at faae en Kirke
aldeles for sig selv (a church ofits own), saavidt muligt af
lukkede sig fra hele den øvrige Christenhed , er indlysen
de; men at dette hænger nøie sammen med den Overvægt, det
Wælske Element, ved Hjælp af det Ang elske, fik over det
Normanniske, det har man hidtil ikke bemærket, men an
seet den Anglikanske Kirke for en Uting, der egenlig kun
havde sin Grund i Henrik den Ottendes Griller og endeel
besynderlige Tilfælde. Betænker man derimod, at Wælsk
mændogEngelskmænd havde fra Arildstid en overveiende
Hang til Selvstændighed, medens Normannerne derimod
altid beundrede Paven og var opsat paa Erobringer, da be
gynder det at lysne over den Aflukning, der var Tudor-Slæg
tens Grundsætning, og kommer vi ihu, at Anglerne, med al
deres Lyst til Selvstændighed, dog var altfor historisk-poetiske
til enten at glemme deres Nordiske Oprindelse eller den
Christne Kirkes »Almindelighed,« imedens Wælskmændene,
saalænge vi kiende dem, var, ligesom Henrik Tudor, aldeles
indsluttede i og til sig selv, da maae vi ogsaa finde, at den Angli
kanske Kirke er meget Wælsk, og blev derfor i det Hele
hverken folkelig eller giennemgribende virksom paa Øen.
Det var nemlig Grundtanken hos Henrik den Ottende, som
Reformator, at Kongen skulde være Christi Statholder
paa Øen, mod hvis Tyrkiske Pavedom (Supremacy) Ingen
maatte knye, uden han vilde behandles som Majestæts-Forbry
der (traitor); men nåar man betragtede Gudsdyrkelsen for
meer end et Skue spil, endsige da, nåar Troen var Folk en
Saligheds-Sag, lod det sig umuelig giennemføre i det Sex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
