Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
619
rien, men ogsaa her maa dog peges paa den mærkelige For
skiel det giør, at Herrens Apostler hverken blandede sig i
verdslige Regierings-Sager eller udgiød andet Blod end deres
eget, medens derimod disse Anglikanske Biskopper ei blot
havde bifaldt Henriks Grusomhed mod Papisterne, men
selv efterlignet den under Edvard, og havde endelig nægtet
Marie selv Religjons-Frihed og gjort hende Thron-Følgen stri
dig, saa de, langtfra at være uskyldige Offere, trængde selv
kun alt for meget til Undskyldning. Det var, som bekiendt,
Jane Grey, en Datter-Datter af Henrik den Ottendes Sy
ster Marie, som de Engelske Protestanter efter Edvards
Død udraabde til Dronning; men hun blev bogstavelig hvad
Engelænderne kalde et »Nidags-Under,« og nåar man veed, at
Hertugen afNorthumberland, som stod i Spidsen, var en
kiødelig Søn af Henrik den Syvendes berygtede Blodigel Ed
mund Dudley, da tænker man neppe, Reformationen tab
de derved. Sagen var nemlig den, at man ikke veed Navn paa
nogen Hertug, Jarl eller Lord, der opoffrede det mindste for
den Wælske Reformation, medens de alle syndes villige til,
nåar der var Noget at vinde eller tabe, strax at opoffre hvad de
kaldte deres Tro og Overbeviisning*), og selv de Biskoppe
lige Martyrer paa denne Side taale slet ingen Sammenligning
med den Catholske Biskop, John Fisher, som heller vilde
miste sit Hoved end erkiende Henrik den Ottende for Kirkens.
At der under Maries korte Regiering, blot paa tre, fire Aar,
blev brændt over tohundrede Mennesker, fordi de pro te
st ere de mod det Romerske Pavedom, Sacramenternes Syv
tal og den Latinske Gudstjeneste, og at Mange dømdes fra
Livet blot fordi de trøstede hinanden med, at strænge Herrer
regiere ikke længe **), denne blodige, hovedløse og sammen
trængte Grusomhed maatte imidlertid nødvendig findes oprø
rende, og dobbelt saa, fordi den øvedes under de strængeste
parlamentariske og j uridiske Former; kun maatte vi øn
ske, at Historie-Skriverne aldrig meer vilde plage dem selv og
deres Læsere med at udfinde, hvem der havde den meste
Skyld: Dronningen selv eller hendes Raadgivere, og igien
mellem disse: hendes Spanske Gemal Kong Philip den An
den, Wælskmanden Cardinal Poole, Bisperne Gardiner
og Bonner, eller William Paulet, Marquis af Winchester,
thi der er Nok til dem Alle, og vi giør dem kun Uret ved at
*) Lingards Engelands-Historie V. 98—99.
**) Sammesteds V. 82—101.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
