Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Sextende Aarhundrede
som her udgiorde Hoved-Stammen, udmærkede sig altid ved
en Sjæle-Styrke, Frihedsfølelse og Dristighed, som netop spaae
større Bedrift, jo længere de selv indskrænke sig til snevre[re]
Kredse. Vistnok er det ikke blot Bjovulfs -Dråpe, men især
Sammenligningen af Frisisk og Angelsachsisk, der lærer
os, at Friserne har ærlig tåget Deel med Sachser og Ang
ler i det store Bretlands-Tog, som paa en Maade omskabde
Verden, men saadanne Udtog eller Udvandringer bevise netop,
at Hoved-Styrken hos et Folk foretrækker Hjemmet, og vil,
nåar Kraften svulmer, heller forplante end udvide sig. Stamlan
det var fra Arildstid Søkysten fra K a n a 1 e n til W e s e r e n, hvad
enten saa Nord-Friserne, mellem Elben og Eideren, er
en tidlig Forplantning, eller de ved Sachsernes Indbrud er
skilt fra deres Brødre i Øst- og Vest-Frisland; men i det
nuværende Holland og Seeland spillede de ogsaa Mester un
der de afmægtige Merovinger i det Syvende Aarhundrede,
saa Friser-Kongen Rad bod vovede at byde selv Karl Ham
mer Spidsen*). Øst-Frankerne, som i det Ottende Aarhun
drede foer op under Pipinernefraßrabant, blev imidlertid,
som bekiendt, baade Friser og Sachser overlegne, saa de var
nær ved at tabe sig i Carl den Stores nybagte Verdens-Rige,
men Christendommen, som i samme Aarhundrede, med
Frænderne fra Anguls-Øen, Willibrord og Winfrid, giæ
stede F ris land, gienfødte baade Kraften og Friheds-Følelsen,
saa fra Aurich til Dokkum, hvor Winfrid, (Bonifacius)
blev Martyr, saae man endnu giennem Aarhundreder Fri
heds-Træet (Upstalbom) grønnes over Friserne med deres
Asæga eller Lagmand (logsogumadr) i Spidsen**). Nordha
vet brød imidlertid ind mellem TexelenogAmeland, tillige
med Normannerne, og da Holland, med sin Blanding af
Friser og Franker og gamle Bataver, fra det Ellevte
Aarhundrede havde faaet sig en stridbar Greve-Stamme af dun
kel Rod, maatte ikke blot det gamle Vest-Frisland (Nord-Hol
land) underkaste sig dem, men hvad vi nu kalde Frislandog
Groningen stride haardt for sin Frihed. Mellem disse Hol
landske Grever udmærkede sig for Resten Wilhelmerne, af
hvilke den Første gjorde Korstoget med til Ægypten (1218),
og den Anden hedd Romersk Keiser paa Trods mod Fried
rich Araber; men med denne Keiser Wilhelms Søn, Flo
*) Kampens Nederlandske Historie I. 67—71.
**) Sammel. 70—75. Richthofen’s Old-Frisiske Ordbog (1840) under
«Asega*.
623 40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
