Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
638
gjons-Frihed, der nægtedes Protestanterne, saa for d e m var
ikke blot Sogne-Baandet løst over hele Christenheden, men
alle Kirke-Love afskaffede, alle Pave-Buller, som Ordenen
ikke vilde underskrive, ugyldige; selv kunde Ordenen give
sig og al Verden Aflad for alle Synder, og tiltage sig Academi
ske Grader, som skulde giælde paa alle Høiskoler, og Bi spe m
e sk ulde uden videre Spørgsmaal præstevie alle dem, Orde
nen forlangde, men maatte ikke tiltage sig mindste Myndighed
over dem, saa Alt hvad de, meer end Protestanterne, lev
nede «Paven og Kirken,« var aabenbar kun en tom Dalailama-
Titel og Indtægterne, saalænge Jesuiter-Skolen kunde
undvære dem*).
Giør vi nu et Besøg i denne kun slet berygtede Skole, der
ved en passende Oplysning skulde redde »Kirken« og ud
rydde alle »Kjætterier,« da finde vi Indretningen med Oprams
ning, Overhøringer, Exa mens-Charakterer, Stile
m age ri og Alt hvad dertil hører, saa aandløst, ikke blot By
zantinsk men Chinesisk**), at hvis vore Latin-Skoler
ei heri 1 havde kappedes med den, ja, udentvivl tåget den til
Mønster, maatte vi være nær ved at briste af Latter, men da
saaledes Indretningen var mesterligiTidens Smag, maae vi
ganske alvorlig bemærke, at den kun var altfor hensigtsmæssig
til at frembringe en grundfalsk Oplysning, hvorved kun et
lille Bogorme-Laug i en stormægtig Tyrans Tjeneste kunde
vinde, medens, ved en saadan Oplysnings afgiørende Seier,
Menneske-Livet maatte gaaet tilgrunde. Naar Protestan
terne lod dem høre, at de i deres Skole lagde mere Thomas
Aqvinas korte Begreb (summa) end Bibelen til Grund, da
kunde Jesuiterne vistnok svare, at de havde samme Ret, som
Lutheraner og Calvinister, til selv at gjøre Symbolske
Bøger, hvorefter Skrift-Klogskaben maatte læmpe sig,
men Forskiellen var dog, at en Bibelsk Dogmatik fra det
Sextende Aarhundrede, men ikke en Aristotelisk fra det
Trettende, kunde skriftkloge Skolemestere i det Syttende
gaae ærlig tilværks med at canonisere, og derfor maatte Je
suiterne besmykke sig med den Undskyldning, al de altid
gav Kirken Ret, selv nåar den for deres Øine gjorde «Hvidt
*) Pave-Buller med Jesuiternes Privilegier, udgivne af dem selv. Ant
werpen 1635.
**) Jesuiternes Skole-Reglement, ligeledes.
1 2 Udg. udelader: »heri«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
