Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
643
nogle faa Indviede (Professi), dermed » Generalen « skulde kiende
og styre det Hele, og Andagts-Bogen er en pietistisk For
skrift til Selv-Prøvelse og mechanisk Efterligning af Chri
stus, der frakiender sin Forfatter al Aand og levende Chri
stendom*).
Det var Pave Paul den Tredie (1534—49), kiødelig
Oldefader til den Alexander Farnese, vi nys forlod i Neder
landene, som gav Jesuiterne deres grændseløse Friheds-
Brev og uindskrænkede Fuldmagt, og sad Lojola stille, da
var hans Stalbrødre des mere paa Færde, fik Ord for at have
christnet ei blot O s ti n d i e n men det aldeles übekiendte Japan,
bemægtigede sig hardtad hele det Romanske Europa og fik
fast Fod i Tydskland.
Kun det Sidste kan vi imidlertid her dvæle ved, da aandeligt
Herskab i de D ø d e s Rige ei har med L i v e t at gjøre, og Frands
Ksavers berømte Korstog til Ostindien og Japan dels er
reen kirkehistorisk og dels for hemmelighedsfuldt til at lade sig
beskrive; men at Savoiarden Pater Jay skaffede Jesuiterne
Indpas ilngolstadtogWien, deres Tydske Vugger og Gra
ve, og at hans Landsmand, Peter Faber, vandt en flittig Med
arbeider i Plattydskeren Peter Canis fra Nimwegen, det
er ligesaa vigtigt som Trediveaars-Krigen, thi baade lagde
det Sæden dertil og kaster Lys derpaa.
Denne Peter Canis, de Tydske Jesuiters Stamfader, blev
nemlig omtrent Jubellærer (1550—98) paa Høiskolerne i Ingol
stadt og Wien, og ved denne «Gamaliels Fødder* blev baade
Keiser Ferdinand den Anden og Hertug Maximilian af
Baiern oplærte, saa disse Jesuitiske Fyrste-Speile i Tydskland
gik fra Barnsbeen i »Fædrenes« Ledebaand, og udtrykke be
stemt hvad de stilede paa, nemlig at faae hele Tydskland en
ten forvandlet til et Sultanat, som Frankrig og Spanien,
eller dog faae det deelt mellem Østerrig og Baiern, saa de
frie Rigsstæderog dekiætterske Høiskoler forsvandt, og Je
suiterne, som Høiskole-Mestere og Bogvragere (Censorer), fik
»Oplysningen« i deres Magt.
Fra dette Stade er det først, vi seer, hvad Trediveaars-
Krigen har at betyde, og hvad Menneskeheden, skiøndt den
ingen synlige Fuldmægtigerhavde iMfinsterogOsnabruck,
vandt ved den Westphalske Fred; thi Tydskland var i alle
Maader den haarde Nød, der maatte knækkes, om Christen
*) Andagtsbogen er skrevet paa Spansk, men trykt paa Latin. Ant-
werpen 1635.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
