Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
648
plads, havde han kun liden Udsigt til Seier, og han fandt ufor
modenlig to saadanne Modstandere iTillyogWallenstein,
der minde os om Braccio og Sforza, og overgik deres Itali
enske Forbilleder ligesaalangt i Kraft og Styrke, som de i Fin
hed og Artighed stod under dem.
Det var nemlig nu, under Hertugerne af Alba og Panna,
blevet de «store Compagniers* eller Soldater-Standens Heltetid
i Nederlandene, og den var kommet til Tydskland med
Til ly, der, ligesom hans Mester, egenlig kun paa Valpladsen
gjorde Forskiel mellem Ven og Fiende, og førde for Resten sin
Hær, der gierne havde Sold tilgode, som en Hjord giennem Ør
ken, til de fedeste Græsgange, helst dem, der tilhørde Rigsstæ
der og Smaafyrster, som enten maatte tieellerfik, nåar de muk
kede, dobbelt Indkvartering. Denne Krigs-Ret fandt man
imidlertid i den saakaldte Neder-Sachsiske Kreds meget
byrdefuld, besluttede at sætte sig til Modværge, valgde sig (1625)
i Christian den Fjerde, der, som Hertug af Holsten selv
hørde til Kredsen, en Kongelig Høvedsmand, og formanede saa
Tilly til smukt at rømme Borgeleiet, men fik til Svar, at Kei
serlige Soldater var ikke Fugle, der kunde leve af Luften*).
Nu, da det tegnede til en alvorlig Krig, og Keiseren nok kun
de ønske at have en egen Krigshær, men havde ingen Penge til
at kiøbe sig En, da var det, Albrecht Wallenstein, i sin Mand
doms-Kraft (42 Aar gammel), tidlig Fornægter af Protestantis
men, krigsvant i Ungarn og Italien, ærgierrig og herskesyg
til Skyerne, og umaadelig rig ved Godser forbrudte i den Bøh
miske Opstand, tilbød Keiseren paa egen Regning at anskaffe
og underholde ham en Krigshær, nåar han maatte giøre den
saa stor, han lystede. Tilbudet blev antaget med Fornøielse og
snart stod Wallenstein, som Hertug af Friedland, ved Elben
med en frygtelig Hær, medens Tilly holdt sig ved Weseren,
saa Kong Christian havde kun Valget, hvilken af de Stolte
han først vilde maale sig med, thi det var klart, at dem Begge
maatte han bugte, før han havde vundet. Han valgde Tilly,
men styrtede underveis i Ha mein tilhest fra Volden i Graven,
optoges for død, og man fristes til at sige, kom kun tillive for
at see sig overvundet af Tilly og fordunklet af Gustav, og for
at see Danmark med stærke Skridt gaae Übetydelighed om ikke
Tilintetgiørelse imøde. Nederlaget ved det Barembergske Lut
*) Struves Tydsk-Historiske Samling (Corpus Historias Germanicæ) II
1243—46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
