Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
651
tet vedblev at føre Krig med Carl om den Svenske Krone,
og besvogrede sig med Keiser Ferdinand, saa seer man, det
var i sin Orden, at Gustav Adolph, nåar han havde Mod og
Styrke dertil, ogsaa i Tydskland blev Protestantismens
Forsvarer og Keiserens Modstander; men at han dermed vandt
et udødeligt Navn i Verdens-Historien og et langt herligere
Eftermæle end alle hans Aarhundredes øvrige Høvdinger, Her
rer og Fyrster, det maa tilskrives den ægte Gothiske Stil,
hvori han og Axel Oxenstjerne, hans andet Jeg, som Taarne
med Spir, stak i Sky paa den store Skueplads.
Ved sin Faders, ovenmeldte Carl den Niendes, Død (1611)
var G ustav Adolph sytten Aar gammel, var et opvakt Ho
ved, med Løvemod og Ørneflugt, og havde nydt en udvendig
stræng, men indvendig fri Opdragelse, som i en ordenlig Konge-
Leir, hvor Kæmperne har deres Frisprog og tale hver sitTunge
maal, og medens han mellem Braher og Oxenstjerner
lærde tidlig at skatte en høihjertet Adels Fortrin og at vogte sig
for dens Overmagt, blev han under sin borgerlige, vidtbereiste
og kundskabsrige, Hovmester Johan Skytte, fortrolig med
Verdens-Historien og med den frieste Tankegang, som da
havde Mæle*). Dermed var han skikket til at spille en Hoved-
Rolle paa den store Krigs-Skueplads, og dertil havde han al mue
lig Opmuntring, thi Konge var han over et stærkt, stridbart og
krigsvant, men fattigt og uroligt Folk, og Krig havde han arvet
efter sin Fader med alle sine Naboer: Danske, Russer og
Polakker, saa han kunde umuelig have Anlæg til en stor
Hærfører uden ogsaa at blive det. Med Danmark, som under
Christian den Fjerde baade paa Søen og fra Skaane-Siden
var ham for stærk, sluttede vel Gustav Adolph snart Fred
(1613); men med Rusland blev han ved at spille, til man
(1617) indrømmede ham Ingermanland, som han klarlig
saae, var en Nøgel til Østersøen, og i Ruslands Haand det
farligste Sværd**). Krigen med Polen endelig, som paa en Maa
de var uendelig, gav Gustav Adolph Leilighed til at øve sig
og sin Hær omtrent saa meget og saa lidt som han vilde, thi
Republiken Polen, som ikke brød sig om sin Konges Sven
ske Fordringer, var immer villig til Stilstand, og kæmpede kun
mat for Lifland, hvor Gustav Adolph ved Rigas Indta
gelse (1621) grundede sit Feltherre-Navn. Langt mere Opsigt
gjorde imidlertid de Svenske Felttog i P r eus se n (1625—29),
*) Geijers Svenske Historie 111. 3—25.
**) Sammesteds S. 93—113. 104—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
