Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Syttende Aarhundrede
Grundtvigs udv. Skrifter VII 653 42
Seier vandtes i September, og midt i November holdt Gu
stav sit triumpherende Indtog i Frankfurt am Main, vist
nok et Vovestykke, med «den gamle Djævel,« som han kaldte
Tilly, i Ryggen, men det lykkedes, thi Kurfyrsten af Baiern
turde ikke anden Gang vove sin Hær, og Gothe-Kongen hilste
Nyaars-Morgen paa hin Side Rhinen i Mainz*). Udsig
ten til et Protestantisk Keiserdømme syndes nu saa nær og
saa smilende, at den ei kunde skjule sig for Helten, og neppe
forfeile sin fortryllende Virkning paa ham **), men han blev
dog til Lykke ei videre ledt i Fristelse, thi vel fik Tilly, da
han ved Lech vilde spærre ham Overgangen, sit Bane
saar, og Gothe-Kongen indførde da paany den Lutherske
Gudstjeneste i Augsburg og holdt sit Indtog i Mfin
chen***); men nu brød Wallenstein frem af sit Bag
hold, og standsede ham paa Konge-Veien, før Nogen endnu
vidste, hvortil den førde.
Forsynet vilde, at just som Gustav Adolph skulde træde
til, maatte Wallenstein træde fra, men før endnu Tilly
faldt, havde Keiser Ferdinand seet sig nødt til at bede
den Stolte om Forladelse og kiøbe hans Tjeneste i saa dyre
Domme, at Keiser-Navnet var Alt hvad han forbeholdt sig, me
dens baade hans Krigshær, hans Arvelande og hele Tydskland
gaves iWallensteins Haand, forsaavidt det ikke var i Gustav
Adolphsf). Vel havde Wallenstein egenlig endnu ikke vun
det noget Hoved-Slag, men baade Verden og han selv troede
paa hans lykkelige Stjerne, og hans Navn var derfor Nok, ikke
blot til ligesom at sammenblæse en frygtelig Hær af forvovne
Kroppe fra alle Verdens Hjørner, men ogsaa til at befrie Bøh
men, som Sachserne, man veed ikke ret om for Alvor eller
paa Skrømt, havde indtaget, og til at giøre Gustav Adolph
tvivlraadig, saa han, istedenfor at vove noget Afgiørende, befe
stede sig i Nurnberg, for at see Tiden an ff). Wallenstein
var imidlertid ogsaa raadvild, saa han med sin i Tal langt over
legne Styrke ei turde angribe, men forskandsede sig ved Red
nitz-Floden i en Bjerg-Leir, og her stod da de to Medbeilere
til Enevolds-Magten med Staalhandsker, i to Maaneder overfor
*) Geijers Svenske Historie 111. 192—229.
**) Khewenhullers Aarbog over Ferdinand den Andens Tid XII. 86—
87. Geijer 111. 229—32.
**•) Khewenhiiller XII. 122-43. Geijer 111. 232—35.
t) Sammesteds XII. 13—15.
ff) Sammesteds XII. 19—22. 156—60. Gej er 111. 238.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
